- En mand fra Århus var blevet ansat i NASA. På hans første rumfart havde
han selskab af en abe. Efter planen åbner aben først for sin kuvert med
instruktioner, hvor der står hvilke knapper, den skal trykke på, hvad
temperaturen i motoren skal indstilles til, og endelig er der en tyk manual
med alle de eksperimenter, den skal foretage. Efter planen åbner århusianeren
derefter sin kuvert. Der er et enkelt stykke papir hvorpå der står:
"Husk at fodre aben".
- En århusianer har fået arbejde hos en vognmand. Hans første opgave
bliver at transporter nogle pingviner til zoologisk have i København.
Senere på dagen ringer man fra zoologisk have og spørger, hvor pingvinerne
bliver af.
Vognmanden kører til København for at finde århusianeren. Inde på rådhuspladsen
ser han århusianeren kommer gående med alle pingvinerne efter sig.
Han får fat på århusianeren og spørger: - Fortalte jeg dig ikke, at
pingvinerne skulle til zoologisk have ?
- Jamen der har vi da også været, så nu er vi på vej til tivoli !
- Så var der den om de to århusianere, som tog til Australien for at
skaffe deres koner hver et par krokodilleskindsstøvler. Da mændene stadig
ikke var kommet hjem igen efter 6 måneder, besluttede konerne sig for at
tage ned for at lede efter dem. Efter at have ledt et stykke tid, lykkedes
det for konerne at finde de to
mænd. Den ene stod oppe på bredden og heppede, mens den anden lå ude i
vandet og kæmpede med en enorm krokodille. Efter en lang og sej kamp
lykkedes det endelig at få slæbt krokodillen op på land. Da mændene
havde kigget nærmere på den, udbrød de begge:
- Satans også ! Den har heller ikke støvler på !
- På autobanen i Tyskland kører en århusianer med radioen tændt.
Pludselig lyder det i radioen:
- Achtung, achtung ! I dette øjeblik kører der en sindssyg mand i den
forkerte retning på motorvejen.
Århusianeren lo til konen og udbrød:
- Én ? Der er da flere hundrede af dem !
- To berusede jægere fra Århus var ude på jagt: Én ser en traktor med en
bondemand. Han tager sigte og skyder [BOOM], haglene slår ind på metallet
af traktoren, og bondemanden smider sig ud af den, og forsøger at kravle væk.
Gutten siger til sin makker:
- Jeg fik den sgu' !! Skal jeg tage kalven også ??
- En århusianer var på besøg i byen og skulle tage en taxi hen til
hotellet. Mens han sidder i taxien finder han ud af, at de egentlig kører
ret hurtigt. Da han beklager sig til chaufføren, vil denne give ham en
overraskelse. Han sætter fuld knald på med retning mod en pensionist, men
undgår ham naturligvis i sidste øjeblik. Alligevel ser han til sin forbløffelse
pensionisten falde om.
- Hvad skete der?
- Jah, du ramte hende jo ikke; så jeg tog hende lige med bagdøren.
- Og så var der den om de 2 århusianere, der havde været i byen og fået
rigeligt at drikke. De besluttede at nu ville de hjem til Brabrand, men det
var ikke nemt at få en taxi, så de besluttede at stjæle en bil.
Den ene århusianer holdt vagt, mens den anden forsøgte at bryde en bil op.
Det havde han ikke det store held med, så de besluttede at hugge en bus hos
Århus sporveje. Igen skulle den ene holde vagt, mens den anden brød ind.
Der gik en rum tid, og ham der holdt vagt begyndte at blive nervøs, da
kammeraten endeligt kom kørende i en bus.
- Hvorfor fanden tog det så lang tid ? spurgte ham, der havde holdt vagt.
Den anden svarede:
- For fanden, prøv du at finde en bus, der står Brabrand på i mørke !
- En århusianer var rejst til København for at besøge sin broder. Da han
ankom, steg han meget sur ud af toget. Hans bror ville vide, hvad der var
galt og spurgte, hvorfor han var så sur. Han svarede, at han havde siddet
med ryggen mod kørselsretningen hele vejen. "Hvorfor byttede du da
ikke plads med nogen ", spurgte broderen så. "Jamen, der var ikke
nogen at bytte plads med," svarede han.
- En bugtaler optrådte med en lille dukke på knæet. Dukken kom med den
ene århushistorie efter den anden. Til sidst er der en århusianer blandt
publikum, som rejser sig og siger:
- Vi århusianere er slet ikke så dumme, som du påstår!
- Nej, sagde bugtaleren, men det er jo heller ikke så alvorligt ment. Det
er jo kun for sjov.
- Hold din mund. Det er ikke dig, jeg taler til, det er til den lille laban,
du har på skødet!
- Hvor er jeg heldig i aftes, sagde århusianeren. Da jeg kom hjem, fandt
jeg et par fremmede herresko under min kones seng!
- Det er da ikke noget held! mente hans kammerat.
- Ikke det! svarede århusianeren triumferende og strakte det ene ben frem.
Se her! De passer mig perfekt!