1. Datteren: Far, er postens hus hvidt ?
    Far: Næh, det er da gult. Helle, er postens hus ikke gult ?
    Mor: Jo, det skulle jeg da mene... Jo, det er gult..
    Datteren: Nej !
    Far: Jamen Pia.. Det ER gult.
    Datteren: Hvorfor siger de så i radioen, at de slås om posten i det hvide hus ?

  2. Hvad ønsker du dig til din fødselsdag ? spørger moderen sin 10-årige søn. - En tampax, svarer drengen.
    - Hvorfor ønsker du dig en tampax ? spørger moderen forundret.
    - Jah..., jeg ved jo godt nok ikke, hvad det er, siger drengen. - Men i Tv-reklamerne siger de, at hvis man bruger en tampax, så kan man både spille tennis, ride, svømme, løbe på ski og køre på cykel !

  3. Du mor, jeg fik 11 i skolen i dag.
    - Det var da flot! Hvad fik du 11 i!
    - I dansk. Jeg fik 5 i læsning, 6 i stavning.

  4. Læreren: - De første tænder vi får hedder mælketænder. Hvad hedder de sidste tænder, vi får.
    Eleven: - Forlorne tænder!

  5. Den lille dreng står og ser på en mand, der fisker fra Langelinie.
    - Hvor længe tager det egentlig at lære sådan en orm at svømme??

  6. Hørt ved familien Hansens middagsbord:
    - Far og mor, der er blevet indkaldt til forældremøde henne på skolen.
    - Nu igen ! Jeg synes lige, vi har været derhenne. Tror du, der kommer mange ?
    - Tre.
    - Hvorfor kun tre ?
    - Jer to og inspektøren.

  7. Søren, hvorfor tror du egentlig, at man holder sig for munden, når man hoster ?
    - Formentlig for at tænderne ikke skal falde ud.

  8. Med tårerne trillende nedad kinderne fortalte lille Peter sin børnehavelærerinde, at der kun var ét par gummistøvler tilbage i garderobeskabet, og det var ikke hans. Lærerinden søgte i alle kroge og under borde og stole, men kunne ikke finde nogen gummistøvler. Til sidst sagde hun forpustet:
    - Er du nu helt sikker på, at dette her ikke er dine gummistøvler ?
    - Ja, svarede Peter. Der var sne på mine.

  9. Mor, mor, råber den lille Sofie, der står en fremmed herre ude i køkkenet og kysser vores nye stuepige.
    Da hun ser sin moders bestyrtede mine, ler hun højt og råber frydefuldt:
    - Aprilsnar. Det er bare far.

  10. Jeg vil kun høre gode nyheder i dag, sagde den trætte ægtemand ved hjemkomsten. Jeg har haft en fæl dag...
    - Hmm, sagde hans kone. Jamen så hør her: Du har tre børn, og de to af dem har ikke knaldet ruden i soveværelset.