Der sidder to mænd og fisker. Pludselig fanger en af dem en stor laks. Han tager den af krogen, og smider den ud igen. Den anden mand kigger forbløffet på ham, og spørger:
Hvorfor smider du den ud?
Er du gal! Jeg har da ikke råd til at spise laks!

  1. En mand står og fisker ved en sø. Han fanger ikke noget, men ved siden af ham står en ældre mand, der bare trækker fisk i land uafbrudt. Til sidst spørger han ham så:
    - Du er nok heldig i dag?
    - Næh, men fiskene her i søen er lidt specielle. Jeg er læge, forstår du, og jeg har fundet ud af, at den bedste madding er mandler, jeg bortopererer fra mine patienter.
    - Der kan man bare se.
    Et par dage efter forsøger manden sig igen ved den samme sø. Atter uden held. Også denne gang står der en anden mand og trækker den ene fisk ind efter den anden:
    - Hvordan kan det være, du fanger så meget?
    - Jeg bruger en speciel madding. Jeg er læge og fisker med bortopererede blindtarme.
    Manden ryster på hovedet og tager hjem. Der går en uges tid, så beslutter han sig for at prøve igen, men heller ikke denne gang lykkes det for ham at fange noget. Og for ligesom at sætte prikken over i'et står der til en afveksling en anden mand og fanger den ene fisk efter den anden:
    - Lad mig gætte. Du er læge?
    - Nej, jeg er rabbiner.