- Det var Lørdag aften. Han sad med sin avis. Hun sad og strikkede.
- Skal vi ikke have det rigtigt rart i morgen søndag ?`spurte han.
- Jo, det var da en god idé, mente konen.
- Godt !! Så spiser jeg på restaurant, og du kan spise hjemme ved din mor.
- - Jamen dog, skat, det var dog en lækker svampestuvning. Hvor har du den
opskrift fra?
- Fra krimien i TV i går.
- Min mand og jeg er enige om, at vi aldrig går i seng, når vi er uvenner.
- Hvordan går det så ?
- Ih Jo, der var en gang, vi ikke fik sovet en hel uge.
- "For at et ægteskab skal blive rigtig lykkeligt, er det uhyre
vigtigt, at de to parter kompletterer hinanden.
Det gør vi i vores ægteskab. Min mand tjener alle pengene, og jeg bruger
dem."
- En mand braser ind ad døren derhjemme og råber Så kan du godt begynde
at pakke skat - far her har lige vundet i lotto!
Hun: Hvor dejligt, skal jeg pakke ski- eller strand- tøj?
Han: Det rager mig... Bare se at komme ud!!
- En kvinde og hendes mand måtte afbryde deres ferie for at tage til tandlægen.
"Jeg skal have en tand trukket ud, og det skal være uden bedøvelse,
for jeg har travlt, bare hiv tanden ud så hurtigt som muligt, så er vi
smuttet igen", sagde kvinden.
Tandlægen var imponeret:
"De er sandelig en modig kvinde, hvilken tand er det?"
Kvinden vendte mod sin mand og sagde: "Vis ham din tand, skat!"
- Det er konen der beder om penge til en ny regnfrakke, hvortil manden
svarer:
Hvad skal du med en regnfrakke, det regner da hverken i køkkenet, eller i
soveværelset.
- Jeg vil gerne have byttet det forklæde, jeg købte i går!
Jamen det passede Dem da udmærket.
Rigtigt - men det sidder for stramt på min mand!!!
- Den sørgende enke fortæller om sin afdøde mand til sin veninde:
- Min kære Albert var et godt menneske.. jeg savner ham meget... Ganske
vist sørgede han godt for mig med en livsforsikring på 200.000 kroner, men
ak jeg gav såmænd gerne halvdelen for at få ham igen!
- Olsen var lidt af en spillefugl, så da han gik ud til sidste års derby,
havde han kun taget en femmer med. Han satte den på nr. 7 i første løb og
hævede 200 kr. Det gav ham blod på tanden. Han satte hele gevinsten ind og
stod et kvarter efter med 3.750 kr. i hånden. Et kort kig i programmet, og
hele beløbet var sat ind på nr. 14 - en ren outsider - som vandt ! ! ! En
lykkelig og nervedirrende Olsen hævede 47.200 kr.
Han kunne næsten ikke holde hænderne stille, mens han satte hele dette beløb
ind på nr. 12, men atter tilsmilede lykken ham, og lidt efter stod han med
en halv million i lommen. Han var dagens sensation. Kendte og ukendte
flokkedes om ham, klappede ham på skulderen og gav ham gode tips. Nu skulle
det endelige slag vindes.
Det, der skulle gøre ham til en fri og uafhængig mand resten af livet. Han
satte hele det store beløb ind på en hest. Det var en vældig chance - og
en frygtelig risiko. Den blev nr. 14.
Da Olsen kom ind i sin stue, så hans kone flygtigt op fra avisen. - Hvordan
gik det ?
- Nåeh, jeg tabte en femmer, svarede han let henkastet..