1. - Vil du tænke dig, siger konen til sin mand, din kasserer, som du troede var sådan et ærligt menneske..
    - ... Ja, hvad med ham, skynd dig at fortælle mig det.
    - ... Han gjorde tilnærmelser til mig i eftermiddags, da jeg kom hen på kontoret.
    - Åh, Gudskelov. Jeg troede han tog af kassen.

  2. Herman og Max er kompagnoner. En dag er de begge ude at spise frokost sammen, da Herman pludselig udbryder:
    - Åh, Gud.
    - Hvad er der i vejen? spørger Max og lægger bestikket fra sig.
    - Vi lod pengeskabet stå åbent, da vi gik, svarer Herman bekymret.
    - Hvorfor så bekymre sig. Vi er jo her begge to.

  3. En murersvend kom ud for en arbejdsulykke. En mængde blanketter skulle udfyldes og indsendes til forskellige instanser med kopier i flere eksemplarer. Den stakkels murersvend kunne efterhånden hverken finde ud eller ind ved besvarelse af de mange spørgsmål om ulykken. Han tog derefter sagen i sin egen hånd og blæste på alle formularer og blanketter, og i stedet formulerede han et brev, som kom til at lyde således : "Jeg skriver, fordi De udbeder Dem yderligere oplysninger vedrørende min ulykke. Jeg havde på skadesanmeldelsen i rubrikken "Hvorledes skete ulykken ?", anført DÅRLIG PLANLÆGNING som årsag til mit ulykkes- tilfælde. Eftersom De ønsker, at jeg skal forklare dette mere indgående, håber jeg, at følgende detaljer vil være tilstrækkelige: Jeg er murersvend, og på ulykkesdagen arbejdede jeg alene på et fladt tag på et nyt 6-etagers hus. Da jeg havde afsluttet mit arbejde, havde jeg ca. 50 mursten til overs (omkring 110 kg). I stedet for at bære dem ned i hånden, besluttede jeg at sænke dem ned i en træbalje ved at bruge en talje, der var anbragt på bygningens side oppe på taget. Efter at have bundet rebet godt fast nede ved jorden, gik jeg op på taget og svingede baljen ud fra taget med alle murstenene. Så gik jeg igen ned og løsnede rebet, idet jeg tog et godt fast tag i rebet, for at sikre en langsom og forsigtig nedsænkning af de ca. 110 kg mursten. Jeg henviser her til skadesanmeldelsen, hvor det er anført, at jeg vejer 71 kg. Murstenene på taget vejede 110 kg. På grund af min overraskelse over at blive revet væk fra jorden så pludseligt, mistede jeg åndsnærværelsen og glemte at give slip på rebet. Det er vel unødvendigt at sige, at jeg i stor fart for opad langs husmuren. Omkring 3. sals højde mødte jeg baljen med murstenene, der var på vej ned. Det forklarer hjernerystelsen og den brækkede arm. Desværre fortsatte farten opad, indtil knoerne på min højre hånd ramte taljen deroppe på 6. sal, men heldigvis havde jeg på dette tidspunkt genvundet åndsnærværelsen og var i stand til at holde fast i rebet - trods smerterne. Omtrent samtidig nåede baljen med murstenene jorden, og bunden gik ud af baljen. Befriet for vægten af murstenene vejede baljen nu 20 kg. Jeg refererer nu til min vægt, som på skadesanmeldelsen er 71 kg. Som De måske kan forstå, begyndte jeg en hastig nedfart langs bygningens side. I 3. sals højde nåede jeg baljen på vej op. Dette ligger til grund for to brækkede ankler og hudafskrabninger på den nederste del af ryggen. Mødet med baljen nedsatte hastigheden tilstrækkelig til at mindske skaderne, da jeg faldt ned i murbrokkerne, så heldigvis brækkede jeg kun 3 ribben. Jeg er dog ked af at fortælle, at da jeg lå der på murstenene i smerter og ude af stand til at rejse mig og betragte den tomme balje i 6 etagers højde, da mistede jeg igen åndsnærværelsen. Jeg gav slip på rebet - og så kan De selv danne Dem et billede af, hvad der skete, da baljen igen nåede murstensbunken, hvor jeg var havnet nogle sekunder tidligere ".

  4. Og så var der den amerikanske dommer, som kørte sin bil ind på autoværkstedet. - Vil De sværge på, at De vil reparere karburatoren, kun karburatoren og intet andet end karburatoren ?

  5. De kinesiske redaktører er meget høflige, når de returnerer et uønsket manuskript. En europæisk forfatter fik sit manuskript retur med følgende skrivelse: Meget ærede hr. nationaldigter. Vi var fortryllet over, at vi fik lov til at læse Deres højtærede manuskript. Vi sværger ved vore forfædres grave, at vi aldrig, aldrig har læst noget så ophøjet. Litterære perler af en sådan kvalitet bliver kun skabt en gang i tusinde år. Hvis vi ville offentliggøre dette manuskript i vort beskedne tidsskrift, ville vi ikke bagefter vove at trykke noget andet; thi vi kunne umuligt holde det på den højde. Af denne grund tager vi os den frihed at sende Dem Deres højtærede komposition tilbage.
    Pengeskabstyvens kone: Sig mig engang, min fine ven: Hvad lavede du egentlig sidste nat ? Der står ikke så meget som en linie i avisen om et bræk !

  6. Skolens rektor er mildest talt tankeadspredt, men har en skarp hukommelse for gamle elevers ansigter. Ved skolens jubilæum griber han en mands hånd, ryster den hjerteligt og udbryder: - Det er jo Lars, årgang 1962. Det var morsomt at se dig, Lars. Hvad laver du nu ? - Jeg underviser i matematik her på skolen.

  7. En luder siger til en kunde: 500,- kr. lige meget hvor perverst et job.
    Ok siger kunden mal mit hus.

  8. En stor fabrik havde fået arrangeret et kursus i førstehjælp.
    Lederen af kurset spurgte en af medarbejderne:
    Hvad ville du egentlig gøre, hvis du opdager, at du havde hundegalskab?
    Bide værkføreren.

  9. Jeg tror bestemt, at min chef har fået storhedsvanvid, sagde sekretæren til sin veninde. I morgen da jeg mødte sagde jeg:
    Gud hvor er her koldt! Og ved du hvad han svarede:
    - Nej..
    - Når vi er alene frk. Mortensen, så må de godt nøjes med at kalde mig Hr. Direktør!