- - Vil du tænke dig, siger konen til sin mand, din kasserer, som du troede
var sådan et ærligt menneske..
- ... Ja, hvad med ham, skynd dig at fortælle mig det.
- ... Han gjorde tilnærmelser til mig i eftermiddags, da jeg kom hen på
kontoret.
- Åh, Gudskelov. Jeg troede han tog af kassen.
- Herman og Max er kompagnoner. En dag er de begge ude at spise frokost
sammen, da Herman pludselig udbryder:
- Åh, Gud.
- Hvad er der i vejen? spørger Max og lægger bestikket fra sig.
- Vi lod pengeskabet stå åbent, da vi gik, svarer Herman bekymret.
- Hvorfor så bekymre sig. Vi er jo her begge to.
- En murersvend kom ud for en arbejdsulykke. En mængde blanketter skulle
udfyldes og indsendes til forskellige instanser med kopier i flere
eksemplarer. Den stakkels murersvend kunne efterhånden hverken finde ud
eller ind ved besvarelse af de mange spørgsmål om ulykken. Han tog
derefter sagen i sin egen hånd og blæste på alle formularer og
blanketter, og i stedet formulerede han et brev, som kom til at lyde således
: "Jeg skriver, fordi De udbeder Dem yderligere oplysninger vedrørende
min ulykke. Jeg havde på skadesanmeldelsen i rubrikken "Hvorledes
skete ulykken ?", anført DÅRLIG PLANLÆGNING som årsag til mit
ulykkes- tilfælde. Eftersom De ønsker, at jeg skal forklare dette mere
indgående, håber jeg, at følgende detaljer vil være tilstrækkelige: Jeg
er murersvend, og på ulykkesdagen arbejdede jeg alene på et fladt tag på
et nyt 6-etagers hus. Da jeg havde afsluttet mit arbejde, havde jeg ca. 50
mursten til overs (omkring 110 kg). I stedet for at bære dem ned i hånden,
besluttede jeg at sænke dem ned i en træbalje ved at bruge en talje, der
var anbragt på bygningens side oppe på taget. Efter at have bundet rebet
godt fast nede ved jorden, gik jeg op på taget og svingede baljen ud fra
taget med alle murstenene. Så gik jeg igen ned og løsnede rebet, idet jeg
tog et godt fast tag i rebet, for at sikre en langsom og forsigtig nedsænkning
af de ca. 110 kg mursten. Jeg henviser her til skadesanmeldelsen, hvor det
er anført, at jeg vejer 71 kg. Murstenene på taget vejede 110 kg. På
grund af min overraskelse over at blive revet væk fra jorden så
pludseligt, mistede jeg åndsnærværelsen og glemte at give slip på rebet.
Det er vel unødvendigt at sige, at jeg i stor fart for opad langs husmuren.
Omkring 3. sals højde mødte jeg baljen med murstenene, der var på vej
ned. Det forklarer hjernerystelsen og den brækkede arm. Desværre fortsatte
farten opad, indtil knoerne på min højre hånd ramte taljen deroppe på 6.
sal, men heldigvis havde jeg på dette tidspunkt genvundet åndsnærværelsen
og var i stand til at holde fast i rebet - trods smerterne. Omtrent samtidig
nåede baljen med murstenene jorden, og bunden gik ud af baljen. Befriet for
vægten af murstenene vejede baljen nu 20 kg. Jeg refererer nu til min vægt,
som på skadesanmeldelsen er 71 kg. Som De måske kan forstå, begyndte jeg
en hastig nedfart langs bygningens side. I 3. sals højde nåede jeg baljen
på vej op. Dette ligger til grund for to brækkede ankler og
hudafskrabninger på den nederste del af ryggen. Mødet med baljen nedsatte
hastigheden tilstrækkelig til at mindske skaderne, da jeg faldt ned i
murbrokkerne, så heldigvis brækkede jeg kun 3 ribben. Jeg er dog ked af at
fortælle, at da jeg lå der på murstenene i smerter og ude af stand til at
rejse mig og betragte den tomme balje i 6 etagers højde, da mistede jeg
igen åndsnærværelsen. Jeg gav slip på rebet - og så kan De selv danne
Dem et billede af, hvad der skete, da baljen igen nåede murstensbunken,
hvor jeg var havnet nogle sekunder tidligere ".
- Og så var der den amerikanske dommer, som kørte sin bil ind på autoværkstedet.
- Vil De sværge på, at De vil reparere karburatoren, kun karburatoren og
intet andet end karburatoren ?
- De kinesiske redaktører er meget høflige, når de returnerer et uønsket
manuskript. En europæisk forfatter fik sit manuskript retur med følgende
skrivelse: Meget ærede hr. nationaldigter. Vi var fortryllet over, at vi
fik lov til at læse Deres højtærede manuskript. Vi sværger ved vore forfædres
grave, at vi aldrig, aldrig har læst noget så ophøjet. Litterære perler
af en sådan kvalitet bliver kun skabt en gang i tusinde år. Hvis vi ville
offentliggøre dette manuskript i vort beskedne tidsskrift, ville vi ikke
bagefter vove at trykke noget andet; thi vi kunne umuligt holde det på den
højde. Af denne grund tager vi os den frihed at sende Dem Deres højtærede
komposition tilbage.
Pengeskabstyvens kone: Sig mig engang, min fine ven: Hvad lavede du egentlig
sidste nat ? Der står ikke så meget som en linie i avisen om et bræk !
- Skolens rektor er mildest talt tankeadspredt, men har en skarp hukommelse
for gamle elevers ansigter. Ved skolens jubilæum griber han en mands hånd,
ryster den hjerteligt og udbryder: - Det er jo Lars, årgang 1962. Det var
morsomt at se dig, Lars. Hvad laver du nu ? - Jeg underviser i matematik her
på skolen.
- En luder siger til en kunde: 500,- kr. lige meget hvor perverst et job.
Ok siger kunden mal mit hus.
- En stor fabrik havde fået arrangeret et kursus i førstehjælp.
Lederen af kurset spurgte en af medarbejderne:
Hvad ville du egentlig gøre, hvis du opdager, at du havde hundegalskab?
Bide værkføreren.
- Jeg tror bestemt, at min chef har fået storhedsvanvid, sagde sekretæren
til sin veninde. I morgen da jeg mødte sagde jeg:
Gud hvor er her koldt! Og ved du hvad han svarede:
- Nej..
- Når vi er alene frk. Mortensen, så må de godt nøjes med at kalde mig
Hr. Direktør!