- En mand går ind til en grønthandler:
- Jeg vil gerne have 4 citroner.
- Så gerne, det bliver 60,- kr.
- 60,- kr. ? Du kan stikke dem op i røven!
- Det kan jeg desværre ikke, der sidder allerede en agurk til 98,- kr.
- Et våbenfirma havde fået placeret en større ordre fra en sydamerikansk
republik, og generalagenten bad premierministeren om, at man som en
erkendtlighed måtte forære ham en Rolls Royce.
- Umuligt, svarede premierministeren, men jeg tager ikke imod bestikkelse.
- Der er naturligvis ikke tale om bestikkelse; men for at undgå enhver
mistanke i den retning kan vi jo sige, at vi sælger bilen til Deres
Excellence for 1 $.
- Det var en anden snak. Så vil jeg gerne have et dusin !
- Bogholderen:
- Nåh, der er De, frk. Nielsen. Deres tante har ellers lige ringet og sagt,
at De havde forstuvet foden.
Frk. Nielsen:
- Åhhhr, det gamle fjols. Det var jo først på mandag.
- Hvor længe har De arbejdet her, unge mand ?
- Lige siden jeg hørte direktørens trin ude på trappen.
- - Ja, det er Nielsen, Hammerichsgade 14. Hvor bliver den taxa af, som
skulle køre mig til lufthavnen ? Den skulle have været her for et kvarter
siden.
- Den skal straks være der. Men De skal ikke være nervøs. Maskinerne er
altid forsinkede.
- Ja, det bliver denne her i hvert fald. For det er mig, der er piloten !
- - Når du nu kommer i byrådet, så kan du vel skaffe min søn en plads
ved kommunen ?
- Selvfølgelig, hvad laver han ?
- Ingenting.
- Så meget desto bedre. Så behøver vi ikke at omskole ham.
- Advokat Snydesen havde en enestående evne til at få sine regninger
kradset ind i en fart, mens han selv var byens dårligste betaler. En dag
havde han bestilt gartner Nielsen til at lægge 400 tulipanløg i haven.
Nielsen udførte arbejdet med det samme, og næppe var det sidste løg lagt
i jorden, før han trak regningen op af lommen.
- De skal få pengene, når løgene kommer op !
- Så skal de nok komme op i en vældig fart, hvæsede Nielsen og stak
spaden i jorden igen.
Han fik pengene.
- Og så var der den om de to nyuddannede piloter som skulle på deres første
indenrigsflyvning mellem Aalborg og København.
De lettede fra Aalborg og alt gik vel. 6 km højde, skyfrit, og det gik bare
derud af; alt i den fineste orden.
Nå, men de nåede til København og kaldte kontroltårnet op for at få
landingstilladelse.
I kan tage bane 06, rapporterede kontroltårnet tilbage.
Piloterne kikkede ned og så på hinanden.
- Ser den ikke lige lovlig kort ud, spurgte den ene.
- Jo, vi må nok hellere se om vi kan få en længere, sagde den anden.
De kaldte tårnet igen, som svarede at de kunne tage bane 03.
Det samme gentog sig. Piloterne kunne da godt se at den var længere, men
den var nu lige lovlig kort til deres MD82.
De kaldte derfor tårnet igen, som irriteret sagde, at så kunne de sgu'
bare tage bane 01; den var lang nok til både Concorden samt Jumbo Jet'en, så
på den skulle det jo nok være muligt at få hold på en MD82'er.
Nå, men når der ikke var en længere bane, måtte de jo forsøge, så de
lagde an til landing.
I samme øjeblik hjulene havde kontakt med landingsbanen, slog de begge
motorer i bak og bremsede så kraftigt, at alle passagerne blev slynget frem
i maskinen.
10 cm før næsehjulet rørte græsset, standsede flyet og alt blev stille.
De to piloter så svedende på hinanden. Den ene sagde:
- Hold kæft det var tæt på, hvad ?
- Ja, sagde den anden, men banen var jo heller ikke særlig lang.
- Nej det var den godt nok ikke, sagde den anden, men hold kæft, hvor er
den bred !
- - Min kone og jeg har diskuteret i over en måned, hvor vi skal hen i
vores vinterferie.
- Det problem har jeg heldigvis ikke. Min kone bestemmer, hvor vi skal hen,
min chef, hvornår vi skal sted, og min bank, hvor længe vi skal være væk.
- Direktøren: - Sig mig engang, Peter. Er du egentlig klar over, hvad der
sker med lærlinge, der lyver ?
Lærlingen: - Ih, ja da. De bliver sendt ud som repræsentanter !