1. Forskellen på dig og din chef....
    Når du er lang tid om noget, er du langsom.
    Når din chef er lang tid om noget, er han grundig.

    Når du undlader at gøre det, er du doven.
    Når din chef undlader at gøre det, har han for travlt.

    Når du laver en fejl, er du dum.
    Når din chef laver en fejl, er han jo kun et menneske.

    Når du gør noget uden at blive bedt om det, overskrider du dine beføjelser.
    Når din chef gør det samme, så er det at vise initiativ.

    Når du står ved dit standpunkt, er du snæversynet.
    Når din chef gør det, er han streng, men god.

    Når du gør din chef glad, er du en røvslikker.
    Når din chef gør sin chef glad, er han god til at samarbejde.

    Hvis du får for meget at drikke til en sammenkomst, er du alkoholiker.
    Hvis din chef gør, er han bare glad for damer.

    Når du har en sygedag, er du altid syg.
    Når din chef har en, så må han virkelig være syg.

    Når du spørger om en fridag, skal du sikkert til jobsamtale.
    Når din chef gør det, er det fordi han har arbejdet hårdt på det sidste.

  2. Den unge forretningsmand havde lige åbnet sit kontor, og den første gæst sad allerede i en stol og ventede.
    For at imponere manden, lod forretningsmanden ham vente i en halv times tid
    Da han lukkede manden ind, talte forretningsmanden i telefonen med en betydningsfuld stemme: Jamen så siger vi det.
    Vi levere i næste uge, og prisen er 50.000 kr. Så lagde han røret og spurgte: Hvad kan jeg hjælpe dem med?
    Jeg skal bare tilslutte telefonen.

  3. Min sekretær er meget stabil. Hun har ikke sprunget en kaffepause over i 18 år.

  4. Hørt i retten :
    - De er anklaget for at have smidt din kollega ned fra et stillads !
    - Ja Hr. dommer . Men han bad selv om det .
    - Hvordan det ?
    -J o vi blev uvenner , og så tog jeg ham i kraven og holdt ham ud over stilladset, og så råbte han slip mig ! Det gjorde jeg så !

  5. Bogholderen: "Vi har en kunde, som har betalt sin regning 2 gange. Hvordan håndterer vi det?"
    Direktøren: "Prøv at rykke ham én gang til."

  6. Tandlægen til patienten i stolen.
    Sig mig, var det ikke dem der dumpede mig i køreprøven forleden dag?

  7. Firmabilen kan i modsætning til privatbilen klare alt...
    Den kan køre hurtigere i alle gear - Specielt bakgear.
    Den kan accelerere på helt fantastisk vis.
    Den behøver en meget kortere bremselængde.
    Den har en meget mindre venderadius.
    Den kan "tage" forhindringer med dobbelt hastighed.
    Batteri, vand, olie og dæktryk skal ikke ses efter nær så ofte.
    Gulvet er formet som et askebæger.
    Den anvender den benzin, der er nærmest at få fat i.
    Den behøver ingen garage.
    Den kan køre op til 100 km. med olietrykslampen blinkende.
    Den skal ikke gøres ren så ofte - og da slet ikke indvendigt.
    Den har forstærket konstruktion, så den kan sættes i bakgear, når den kører fremad.
    Dæksiderne er forstærkede, så den kan køre op over høje kantsten.
    Stærk og larmende motorstøj, kan undertrykkes ved at skrue op for radioen.
    Det er ikke nødvendigt med særlige sikkerhedsforanstaltninger, den kan efterlades ulåst og med nøglen i tændingslåsen.

  8. Giv Dig 100% På Arbejdet

    - 12% Mandag
    - 23% Tirsdag
    - 40% Onsdag
    - 20% Torsdag
    - 5% Fredag
  9. Forstil dig selv ved en rislende fold.
    Fuglene synger så det er en fryd.
    Du indånder stille og roligt det kolde bjergluft.
    Intet kan genere dig for ingen kender dette "hemmelige" sted.
    Du kigge hen langs floden og nyder den smukke natur.
    Du er fuldstændig isoleret fra det sted, man kalder verdenen.
    Den beroligende rislen fra floden og et lille vandfald bag dig fylder luften med sindsro.
    Du kigger ned.
    Vandet er helt klart.
    Du kan nemt se ansigtet på chefen, hvis hoved du holder under vandet!!!

    Går det bedre nu?


  10. Kunsten at læse jobannoncerne rigtigt:
    Læs jobannoncen ordentligt! Alle jobannonce er bygget over det klassiske værk "De gode begreber der dækker over noget andet". Vi bringer en oversættelse, der kan hjælpe dig til en bedre afkodning:

    Ambitiøs
    Du er villig til at slå græs og lufte hund for chefen. Særligt møntet på folk med et minimalt søvnbehov

    Attraktive lønordninger
    Som regel et lækkert firmaslips eller en konferenceøloplukker, når du har indtjent for over en million til firmaet. Eller såkaldt kampløn hvor man bliver provisionslønnet, og gerne hugger kunder fra hinanden, bor på jobbet etc. Endelig kan tilfælde af underskudsdeling forekomme.

    Blæksprutte
    Firmaets modeord for bløddyr med flere arme. Se i øvrigt "indgå i team". Typiske arbejdsområder: kaffebrygning, kopiering, parkering af kundebiler, betaling af regninger og parkometre, feje gaden, tage telefonbeskeder for alle andre, hente basser, skifte papir i printeren. Desværre ingen organiseret fagforening, spørg evt. i Danmarks Akvarium.

    "Du kan begå dig på alle niveauer"
    Du har ikke noget i mod at spise blandt rengøringspersonalet og have kontor i køkkenet.

    Engagement
    Villig til at jodle på alle mulige tidspunkter og med udpræget talent for kække bemærkninger. Se i øvrigt under "ambitiøs".

    Erfaren bruger af....
    Du må regne med, at ingen i firmaet ved, hvordan man bruger og især reparerer nævnte maskine og/eller program. Derfor skal du ikke bestille andet end at besvare dumme spørgsmål.

    Erfaring
    Det betyder kort sagt, at chefen ikke er interesseret i unge mennesker med nye ideer, løsninger, ord og krav. Han hader, når han ikke forstår, hvad du siger. Derfor søger han kun afrettede medarbejdere, der har opgivet at overhale ham inden om.

    Et internationalt miljø
    Overvejende risiko for udstationering på steder som den sibiriske tundra o. lign. Du skal være god til at prutte om priser på eksotiske sprog, eller kropssprog. Ikke et job for folk med flyskræk.

    Fleksibel
    Der er det forunderlige og besnærende ved fleksibilitet, at den kun gælder en vej. Det er altid dig, der skal bøje eller strække dig det ekstra stykke. Som regel er det på områder som fordelingen af underskuddet, indbetalinger til slik- og kaffekasse, overarbejde og rengøringsordningen.

    Fortrolig med....
    Du har udviklet et meget personligt og tæt forhold til omtalte fænomen eller objekt. Se i øvrigt "erfaren bruger af".

    Gå-på-mod
    Her er et eksempel på en kreativ kombination af begreberne "ambitiøs", "blæksprutte" og "fleksibel". Se disse.

    Humørfyldt
    Nu tror du rigtignok, at alle er interesserede i dine vittigheder og anekdoter, men ak! Du skal kunne forstå chefens vittigheder på de rigtige tidspunkter med et overbevisende grin. Det er vigtigt, at du kan fornemme, hvorvidt det er en bevidst vittighed. Dette er jobbet for en rigtig god gammeldags grinebider. Alternativt: Du får ikke et underernæret publikum, men snarere et behov for at have et humør overhovedet. Det bliver surt slid.

     Indgå i team
    Du er villig til at være vandbærer for andre, og har indset, at din fremtid er nederst i hierarkiet.

    Initiativrig
    Du ved selv, at du skal stå på hovedet for andre - hele tiden.

    Kendskab til
    Du er offer for endnu et synonym for "erfaren bruger af". Se dette.

    Kreativ
    Firmaet ved ikke, hvad de vil have, men savner en til at skrive festsange.

    Kvalitetsbevidst
    Du ved, at alt hvad chefen køber, og gør, er af ypperste kvalitet, og forstår at gøre ham opmærksom på det. Typiske bemærkninger: "Wau er det ikke et håndlavet schweizisk guldur?", "Er det slips ikke håndmalet af ham der Picasso".

    Omstillingsevne
    du er god til at styre en telefon evt. med flere knapper. Se i øvrigt "fleksibel"

    Ordenssans
    Du kan lugte, om det er sur mælk eller fløde, du serverer til chefens kaffe. Se i øvrigt "ressourcestyring"

    Ressourcestyring
    De mangler en til at rydde op på lageret, der sidst blev ordnet i midten af 1960?erne. Kan ikke anbefales, hvis du er astmatiker, eller lider af støvallergi, eller bare har tendens til klaustrofobi. Der er dog mulighed for, at det blot betyder, at du skal vide, hvornår kontoret trænger til kaffe.

    Selvstændig
    Ved at den store grønne knap betyder "start kopiering". Og at du altid skal stå til disposition og parere ordre.

    Situationsfornemmelse
    Du har en veludviklet retningssans, samt en tilsvarende sans for at du ikke skal spørge om lønforhøjelse eller andet.

    Udadvendt
    Skal ikke læses som: gå ud af sit gode (men slidte) skind, derimod søger firmaet en person som har en præsentabel vrangside

    Udfordrende job
    I de fleste tilfælde betyder det, at udfordringen består i at holde jobbet ud overhovedet. Se i øvrigt "humørfyldt"

    Vi kunne forestille os, at du ...
    En typisk bemærkning der er anbragt for at dække over, at stillingen allerede er besat af et familiemedlem. Hvis dette ikke er tilfældet, betyder det som regel, at den efterfølgende beskrivelse kun er møntet på en bestemt person, som firmaet kender i forvejen. Det er derfor, at man aldrig passer til beskrivelserne.