- Sorgfuld ankom hr. Krasnik til bedemanden.
- Jeg ønsker at ordne alt omkring begravelsen af min hustru.
- Deres hustru?! udbrød bedemanden. Hende begravede vi da forrige år.
- Det var min første kone, svarede Krasnik. Jeg taler om min anden kone.
- Åh, jeg vidste ikke, at De var blevet gift igen. Må jeg så have lov til
at sige tillykke.
- Overlægen på sindssygehospitalet havde bestilt en udenbys
ekspressamtale. Da den ikke kom hurtigt nok igennem, ringede han for at
rykke. - Jeg må have den samtale omgående igennem. Ved De, hvem jeg er ? -
Nej, lød det rolige svar, men jeg ved, hvor du ringer fra !
- Det var dørsælger Hansen, der var blevet indlagt på hospitalet fordi
han ikke længere kunne gå. Han var selvfølgelig meget interesseret i at
vide, hvad der var galt med ham, men ingen ville give ham svar. En dag tager
han fat i overlægen, og med desperation i stemmen forklarer han, at han
altså må vide, hvad der er galt med ham. Lægen kigger på ham, og siger
at han vil undersøge sagen nærmere, og så vil hr. Hansen få svar i
morgen. Natten er selvfølgelig meget lang for hr. Hansen, men endelig
bliver det morgen, og overlægen kommer ind til ham. Nå, siger Hansen, sig
mig så hvad der er galt med mig...! Overlægen svarer, at nu har han undersøgt
sagen til bunds, og han kan fortælle, at han har en god og en dårlig
nyhed. Nå, siger Hansen, lad mig få den dårlige først, så kan jeg jo
altid trøste mig med den gode nyhed bagefter... OK, siger overlægen, den dårlige
nyhed er, at vi bliver nødt til at amputere begge dine ben fra knæene og
ned... Den gode er, at Hr. Larsen fra stuen ved siden af, gerne vil købe
dine sko...!!
- To tosser sad og spillede på redekam, da overlægen kom forbi. - Hvad er
det I spiller, spurgte han interesseret. - Det er en af Johann Sebastian
Bach. Den hedder "Yes, We Have No Bananas". Næh, er I sikre på,
at den er af Bach. Det er jo flere hundrede år siden han levede, og på den
tid havde man jo overhovedet ikke bananer. Nej, men det er jo også det, der
står i sangen, sagde de to og rystede på hovedet.
- En landmand var på visit på et sindssygehospital for at besøge en fjern
slægtning. På vejen tilbage til porten passerede han en af patienterne,
som lå mageligt henslængt på græsplænen under et træ. Landmanden
hilste flygtigt og ville fortsætte, men den anden var oplagt til en
sludder. - Hva' laver den mand ellers ? - Jeg er landmand. - Det har jeg også
været. Nederdrægtigt hårdt job. - Tja, såmænd, indrømmede landmanden.
- Har den mand nogensinde prøvet at være tosset ? Landmanden forsikrede
skyndsomst, at det havde han altså ikke. - Den mand skulle prøve det
engang, svarede den anden og strakte sig velbehageligt tilbage i græsset.
Det er meget bedre end at være landmand !
- Overlæge Jensen er på stuegang på tosseanstalten. Han kigger ind til Sørensen
og ser, at Sørensen har lavet et utroligt dejligt dukkehus. Jensens datter
har snart fødselsdag og Jensen tænker, at det er den helt perfekte gave
til hende. Han spørger Sørensen, hvor meget han skal have for dukkehuset.
"50.000 kr." lyder svaret prompte. "50.000 kr. - nej, nej -
selv om du er tosset, må du da indse, at det er alt for dyrt." siger
Jensen. Men Sørensen er hverken til at stikke eller hugge i, og han holder
fast på de 50.000 kr. Jensen forsøger en anden dag med samme resultat. Da
han kommer ind på stuen den tredje dag er dukkehuset væk. Han spørger Sørensen
hvad der er blevet af huset. "Nåh - det har jeg solgt til Johansen på
stue seks," lyder svaret. "Du skal ikke bilde mig ind, at Johansen
havde 50.000 kr.," siger over- lægen. "Næh det havde han
ikke," lyder svaret, ".. men han havde to kanariefugle til 25.000
kr. stykket."
- Overlægen kommer under stuegang forbi Hansen, der sidder med øret helt
ind til muren. Overlægen: "Hansen, hvorfor sidder De og lytter til væggen
?" "Prøv at lytte," siger Hansen. Overlægen lytter, men kan
ikke høre noget specielt. "Jeg kan da ikke høre noget !" siger
overlægen. "Nej, er det ikke mærkeligt", siger Hansen, "Sådan
har det været hele dagen".
- - Doktor, De må kurere min mand, sagde en bekymret dame til lægen, Han
tror, han er et køleskab. - Ja, ja, det er jo lidt usædvanligt; men det er
vel egentlig ganske uskadeligt ? - Ja, tak skal De have. Men han sover altid
med munden åben, og den dumme pære skinner mig lige i øjnene, når jeg
skal sove.
- - Deres problem, hr. Hoffmann, siger lægen, er, at De er kleptoman. - Og
hvad kan De give mig mod det, doktor ? - Ikke noget endnu. Først må De
levere min kuglepen tilbage !!
- Manden gik til lægen, fordi han havde sådan nogle trækninger fra
nakken, ned i ryggen og ud i det ene ben. - Det er meget alvorligt, sagde lægen.
Det er Deres kønsdel! Vi må amputere, hvis Deres liv skal reddes; ... og
det gjorde han så! Kort efter skulle manden have syet et nyt sæt tøj hos
skrædderen, og nu spurgte skrædderen, i hvilken side, DEN skulle hænge? -
Hvad rager det Dem ? spurgte manden vredt. - Det er vigtigt, sagde skrædderen.
Syr jeg, så den sidder til højre - og den i virkeligheden skal hænge til
venstre, så risikerer De at få sådan nogle mærkelige trækninger fra
nakken, ned i ryggen og ud i det ene ben!