- Lægen: - Jeg tror, at De skal holde op med at tage disse sovetabletter;
de er vanedannende !
Patienten: Vanedannende ? Sludder og vrøvl. Nu har jeg taget disse piller i
20 år.
- En medicinsk student er oppe til eksamen:
- Lad os tænke os, at to kvinder samtidig på samme sygehus og samme stue.
Da børnene bliver gjort i stand, bliver de på en eller anden måde
forbyttet.
Hvad ville De gøre, hvis De stod med ansvaret ?
- Er det helt sikkert, at de er blevet forbyttet?
- Ja.
- Så ville jeg bytte dem tilbage igen.
- Efter en voldsom brand på et psykiatrisk hospital var nogle patienter
stukket af, og hele natten måtte et stort personale gennemsøge området i
nærheden af
hospitalet for at lede efter de manglende patienter.
- Har I så fået fat i de elleve ? spurgte overlægen.
- Elleve, gentog lederen af eftersøgningen. Vi har fanget seksogtyve !
- En aften kommer overlægen sammen med en gæst ind på en stue på et
statshospital, hvor én af patienterne hænger oppe under loftet.
Gæsten: - Det er jo forfærdeligt. Hvad er der med ham ?
Overlægen: - Nåh, jo. Det er såmænd ikke så slemt, som det måske ser
ud til. Han tror bare, at han er en 100-watt pære.
Gæsten: - Jamen, kan De ikke bede ham om at komme ned ?
Overlægen: - Jo, jo, selvfølgelig. Men så bliver her jo helt mørkt !
- En patient kommer ind på psykiaterens kontor, sætter sig i en stol,
tager en pakke tobak op af lommen og begynder at stoppe tobak ind i sit ene
øre.
- Ja, hr. Nielsen, siger psykiateren. Jeg kan se, at De er kommet til den
rigtige. Hvad kan jeg hjælpe Dem med ?
- Har De en tændstik ?
- De bliver nødt til at holde op med at drikke straks ! sagde lægen
alvorligt. Deres sidste blodprøve fordampede så hurtigt, at vi ikke nåede
at undersøge den.
- Nielsen kom ind på apoteket og blev betjent af apotekeren selv.
- Jeg skal bruge et afføringsmiddel, der virker hurtigt og sikkert.
- Hvor bor De ?
- Lyngby Hovedgade 62.
Apotekeren hældte noget på en flaske.
- Forhuset eller baghuset ?
- Forhuset.
Apotekeren hældte noget mere i flasken.
- Hvilken etage ?
- Tredje sal.
Apotekeren hældte endnu en ingrediens i flasken, som han derefter rystede
godt.
- Drik det her med det samme og løb så - alt hvad remmer og tøj kan holde
hjem.
Næste dag kom Nielsen igen ind på apoteket. Han var edderspændt rasende.
- Forbandede giftblander. De havde glemt at tage hensyn til, at der kunne være
rødt lys henne på hjørnet !
- For hundrede år siden herskede der stor respekt om DOKTOREN.
Autoritetstro var nok det mest dækkende ord. En dag kom der en pige ind i
doktorens konsultation.
Han brølede: - Smid tøjet, mens han med ryggen til stod og vaskede hænder
for at gøre klar til undersøgelsen.
Pigen gjorde som doktoren sagde (han havde jo den autoritet).
- Nåh, hvad er der så med dig, min ven ? brølede han, idet han vendte sig
om.
- A sku' spør' fra far, om a Doktor vil ha' no' flir' kartofler, inden de
bli'r kulet ned til vinter'n ?
- Nielsen havde fået en sene i det ene ben skåret over i forbindelse med
et færdselsuheld. På Rigshospitalet blev han lappet sammen og alt gik godt
i forbindelse med operationen, så han snart kunne udskrives. Efter 14 dage
gik han op til sin egen læge.
- Sig mig engang, doktor. Hvad har man på hospitalet erstattet den overskårne
sene med ?
- Jeg vil tro, at man har brugt en sene fra en hund.
- Åh, så forstår jeg bedre, hvorfor det trækker i benet, hver gang jeg går
forbi en lygtepæl.
- Lægen havde omhyggeligt indprentet den gamle morlil, at så længe hun
havde benet i gips, måtte hun ikke gå op og ned ad trapperne i den villa,
som hun boede alene i. Hun havde højtideligt lovet at lade være; men efter
3 uger spurgte hun lægen om ikke hun snart kunne få lov til at benytte
trappen.
- Jeg er ikke glad for det, sagde lægen. Behøver De nødvendigvis at komme
op og ned ad trappen ?
- Næh såmænd, svarede den gamle morlil. Men i det lange løb er det
faktisk lidt trættende at skulle bruge nedløbsrøret hele tiden !