1. Det er første gang for dig. Når du læner dig tilbage og lægger dig ned, spænder dine muskler sig.
    Du lader ham vente lidt, med en dårlig undskyldning, men han nægter at blive afvist når han nærmer sig dig. Han spørger om du er nervøs, og du ryster modigt på hovedet. Han er meget mere erfaren, men det er første er gang hans finger finder vej i dig. Han kommer længere ind og du ryster lidt; din krop spændes hårdt, men han er forsigtig, som han lovede at være. Han kigger dig dybt i øjnene og siger at du skal stole på ham, han har jo gjort dette mange gange før.
    Hans leende ansigt gør at du slapper af, og du åbner dig mere, så han får mere plads til at komme ind. Du begynder at bede til at han skal gøre det hurtigere og skynde sig rigtigt meget, men han gør det langsomt, tager den tid han behøver for at spare dig for så meget smerte som muligt.
    Når han trykker hårdere, mærker du hvordan dit væv udvider sig; smerten bobler op indeni dig, og føles som knivstik, og du mærker den kildrende fornemmelse af blodet som langsomt begynder at løbe.
    Han kigger uroligt på dig, og spørger dig om det gør ondt.
    Dine øjne er fyldte med tårer, men du ryster på hovedet og nikker til ham at skal fortsætte. Han begynder at røre sig ind og ud med smidighed, men du er nu helt følelsesløs af smerten og mærker ikke længere at han rører sig inden i dig. Efter nogen frygtelige minutter mærker du at noget går i stykker indeni dig, og han trækker den ud af dig. Du ligger nu helt afslappet, glad for at det endelig er overstået.
    Han ser på dig og ler varmt, og siger at du har været hans mest stædige, men også mest givende oplevelse.
    Du ler og takker din tandlæge. Det var trods alt første gang, at du fik en tand trukket ud.

  2. - Faderen: Doktor, doktor, min søn har fået en kønssygdom.
    - Lægen: Det var ikke godt. Hvem har han haft sex med?
    - Faderen: Kun tjenestepigen, siger han.
    - Lægen: Nå, det var da godt, der ikke er flere, der kan være smittet så.
    - Faderen: Jeg har også haft sex med hende, og jeg er bange for, jeg har smittet min kone.
    - Lægen: Pokkers, så har jeg det også!

  3. Det følgende er autentiske, uredigerede notater skrevet af læger i patienters journaler:

    1. Patienten har brystsmerter hvis hun ligger på sin venstre side i over et år.
    2. På den anden dag var knæet bedre, og på den tredje dag var det helt væk.
    3. Hun har ikke haft nogle kulderystninger eller kuldegysninger, men hendes mand oplyser at hun var meget varm i sengen i aftes.
    4. Patienten har været deprimeret lige siden hun begyndte at komme til mig i 1993.
    5. Patienten er tårevældet og græder konstant. Hun lader også til at være deprimeret.
    6. Udskrivningsstatus: I live men uden tilladelse.
    7. Patienten nægtede en obduktion.
    8. Patienten har ikke tidligere begået selvmord.
    9. Patienten har efterladt sine hvide blodceller på et andet hospital.
    10. Patientens tidligere sygdomshistorie har været bemærkelsesværdig ubetydelig, med kun en 20 kg. vægtforøgelse over de sidste 3 dage.


  4. En århusiansk psykologiprofessor besøgte et sindssygehospital.
    - Hvordan bærer I jer ad med at konstatere, om en patient er rask nok til at blive udskrevet?
    - Jo, vi fylder et badekar med vand, giver patienten en teske og beder ham tømme karet.
    - Hvad beviser det om patientens tilstand?
    - Jo, de patienter, som er raske nok, tager selvfølgelig bundproppen ud og tømmer karret på den måde.
    - Nå ja, hvorfor tænkte jeg ikke på det?

  5. En smuk pige lå på briksen på hospitalet, da en mand i hvidt kom ind, men hun gjorde intet for at dække sin nøgenhed.
    Nå, sagde hun bekymret, hvad er der galt med mig?.
    Det er nok bedst, du spørger lægen om det. Jeg er bare maleren.

  6. - Doktor, doktor, jeg kan ikke sove om natten.
    - Prøv med et varmt bad og et glas mælk.
    Næste uge:
    - Doktor, doktor, jeg kan ikke følge dit råd.
    - Hvad da?
    - Når jeg har drukket det varme bad, kan jeg ikke få et glas mælk ned.

  7. Lægen: "...Og når De så har spist alle pillerne i glasset skal De komme tilbage og lade mig undersøge Dem for at se om det har virket. Jeg lider nemlig af den samme sygdom!"

  8. - Doktor, doktor, De har sagt, jeg skulle tage to af disse piller fire gange om dagen?
    - Ja, det er korrekt.
    - Uanset, hvor meget jeg prøver, kan jeg kun tage hver pille én gang.

  9. "Forstår De, doktor, jeg har ikke haft en sygedag i hele mit liv, så nu er det,
    at jeg er blevet bekymret for, om der er noget galt!"

  10. Dommeren til tandlægen....
    Hiv min tand, hele tanden og intet andet end min tand.