1. Hr. Diamant, der solgte ure, mødte en gammel ven.
    - Hvordan går forretningerne?
    - Ikke dårligt. Jeg har allerede en lille halv million i banken.
    - Virkelig, sagde vennen. Så kan du måske låne mig et par tusinde. Bare en måneds tid.
    - Det har jeg ikke lov til, sagde Diamant.
    - Ikke lov til?
    - Nej. Jeg har nemlig indgået den aftale med min bank, at den ikke handler med ure, hvis jeg ikke låner penge ud.

  2. Den store flyvemaskinefabrik Lockheed stod foran en ny produktion og udbad sig tilbud fra hele verden på bygning af det nye fly. Fra Polen kom der et bud på
    3000 $ pr styk. Briterne tilbød at bygge flyet for 6000 $, mens israelerne skulle have 9000 $. En repræsentant for firmaet blev sendt rundt til de tre steder for at finde ud af sammenhængen mellem pris og kvalitet.
    I Polen forklarede direktøren for firmaet, der ville bygge flyene, at de skulle have 1000 $ til materialer, 1000 $ lønninger og 1000 $ til henlæggelser og en smule profit.
    Englændernes tilbud var lige så sikkert som polakkernes. De kunne bygge flyene på helt samme kvalitetsniveau. Men de skulle bruge, forklarede direktøren for fabrikken, 2000 $ til materialer, 2000 $ til lønninger og 2000 $ til henlæggelser og en lille profit.
    Repræsentanten for Lockheed fandt den israeler, der havde givet tilbudet på 9000 $ omme i en baggård i et lille bitte kontor.
    - Hvorfor kræver De 9000 $ for at bygge det fly vi ønsker?
    - Jo, svarede jøden, der er 3000 $ til dig, 3000 $ til mig og 3000 $ til de idioter i Polen, der skal bygge flyene.

  3. Shapiro skyldte Rohnstein 100 kroner, men var helt flad. For at komme af med sin gæld til Rohnstein lånte han 100 kroner af Koplewski og gav dem til Rohnstein. Næste måned var Shapiro lige så flad og lånte 100 kroner af Rothstein for at betale gælden til Koplewski tilbage. Den første i måneden gentog spøgen sig endnu en gang. Men den tredje gang kaldte Shapiro, Rothstein og Koplewski til sig og sagde til dem.
    - Kan I to ikke bare stikke hinanden en 100-kroneseddel hver anden måned og så holde mig helt ude af den forretning?

  4. Det var Hr. Hansen, der skulle ind i banken for at ordne nogle pengesager. Han havde imidlertid det problem, at han var døvstum, så da han henvendte sig ved lugen, prøvede han med bedste overbevisning at fægte med armene, så kassereren kunne forstå, hvad det var, han ville. Det dette ikke lykkedes, tager han et kondom op af den ene lomme og en chokoladefrø op af den anden - putter frøen ned i kondomet, og vifter med det. Da bliver det for meget for fru Jørgensen bag lugen. Hun henvender sig til bankdirektøren og fortæller, at der står en nar med et kondom med en chokoladefrø i. Da siger bankdirektøren: "Aha, det er bare Hansen, der vil have et overtræk på en tusse" !

  5. Bankassistenten: Jeg må bedrøve Dem med, fru Nielsen, at De har overtrukket Deres konto med 540 kroner. Fru Nielsen: Det må De meget undskylde. Lige et øjeblik, så skal jeg skrive en check.

  6. - Jeg tror, jeg vil købe nogle aktier i Den Danske Bank. - Det ville jeg ikke gøre, hvis jeg var dig. I morgen får de indleveret en hel del af mine checks.

  7. Olsen var lidt af en spillefugl, så da han gik ud til sidste års derby, havde han kun taget en femmer med. Han satte den på nr. 7 i første løb - og hævede 200 kr. Det gav ham blod på tanden. Han satte hele gevinsten ind og stod et kvarter efter med 3.750 kr. i hånden. Et kort kig i programmet, og hele beløbet var sat ind på nr. 14 - en ren outsider - som vandt ! ! ! En lykkelig og nervedirrende Olsen hævede 47.200 kr. Han kunne næsten ikke holde hænderne stille, mens han satte hele dette beløb ind på nr. 12, men atter tilsmilede lykken ham, og lidt efter stod han med en halv million i lommen. Han var dagens sensation. Kendte og ukendte flokkedes om ham, klappede ham på skulderen og gav ham gode tips. Nu skulle det endelige slag vindes. Det, der skulle gøre ham til en fri og uafhængig mand resten af livet. Han satte hele det store beløb ind på en hest. Det var en vældig chance - og en frygtelig risiko. Den blev nr. 14. Da Olsen kom ind i sin stue, så hans kone flygtigt op fra avisen. - Hvordan gik det ? - Nåeh, jeg tabte en femmer, svarede han let henkastet..

  8. For femte gang havde den samme røver lavet et hold-up i den samme bank.
    Kriminalpolitiet spurgte kassereren, om han havde noget at bemærke. - Ja, røveren synes mig mere og mere velklædt for hver gang.

  9. Manden ligger på dødslejet, og vil bekende sine synder over for konen. "Elskede, jeg har drukket langt mere end du har givet mig lov til. Men hver gang jeg har taget en genstand, har jeg lagt en krone til side. Kan du huske da vi manglede til udbetalingen på huset, da tog jeg af disse penge; derfor er der kun 10.000 kr. tilbage." "Jeg har også noget at indrømme," siger konen, "hver gang jeg har været dig utro, har jeg lagt en ært til side. Kan du huske det år høsten slog fejl, da tog jeg af disse ærter. Derfor er der kun 4 sække ærter tilbage."

  10. De to danske jægere var på hjortejagt i Sverige. Lommelærken var for længst blevet tømt, og de var i en pænt uforsvarelig tilstand. Pludselig ser den ene jæger en kronhjort, lægger sin riffel til kinden, og skyder. Dyret falder omkuld og begge mændene stormer hen til det nedlagte bytte. Men... Det viser sig desværre bare, at de har skudt en anden svensk jæger. Nu er gode råd dyre, men den ene af jægerne siger:
    2: Du... Skal vi ikke bare smide ham i floden. Så tager strømmen ham, og vi kan glemme det hele.
    1: Jo, fin ide. De tager den stakkels svensker i arm og ben, og begynder at svinge ham.
    2.... stop, stop, stop, siger den ene jæger så... Hva... Skulle vi ikke lige se, om han har nogle kontanter på sig???
    1: Jo, jo, selvfølgelig... De begynder at rode rundt, og finder en velspækket pung.. Da de åbner den, finder de 10.000 Kr. Jægeren der skød ham begynder straks at proppe alle pengene i lommen, da jæger nr. 2 siger...
    2: Hva... øh... så mange penge... øh.. skulle vi ikke tage og dele dem 50-50?? 1: HVAAAA'... Du må sgu da være gal, du kan sgu selv skyde dig en svensker.