1. Gamle Moses er nær de 100. Han har overlevet to verdenskrige, snesevis af pogromer i Polen og Hitlers kz-lejre.
    - Gode Gud, beder han i synagogen, - er det ikke sandt, at vi er dit udvalgte folk?
    Og fra himlen lyder der en stemme.
    - Jo, Moses, - jøderne er mit udvalgte folk.
    - Var det så ikke på tide, at du udvalgte dig et andet?

  2. Den gamle rabbiner græd helt ukontrolleret, da han med et hørte en stemme, der kun kunne tilhøre Gud:
    - Hvad bekymrer dig, rabbi?
    - Jeg skammer mig sådan, græd rabbineren. Min eneste søn har opgivet jødedommen og er blevet kristen.
    - Også din?
    - Ja, stønner rabbien, hvad gør en far dog i sådan en situation?
    - Jeg ved ikke, hvad du har tænkt dig, svarer Gud, men jeg lavede et nyt testamente!

  3. Sara sad mit barn ved bredden af det Røde Hav. En kæmpebølge skyllede ind over hende og rev barnet med sig.
    - Hvad har jeg gjort dig, skreg Sara op mod den himmel, hvor hun mente, at hendes Gud måtte befinde sig. - Ingenting, vel? Jeg har passet mit, overholdt alle ritualerne, gået til samtlige gudstjenester, levet efter skrifterne i Talmud og Torah. Hvorfor tager du så mit barn fra mig?
    Der gik et øjeblik, mens Sara fortsatte sine forbandelser, så kom en ny bølge og kastede barnet tilbage i armene på hende igen. Sara sad lidt og så på sin førstefødte, der lå frelst og uskadt i hendes favn.
    Så vendte hun atter ansigtet mod Gud.
    - Og huen. Hvor bliver den af. Barnet havde en hue på, ikke?

  4. I en lille by, lagt ude østpå i Sovjetunionen, gik rygtet en morgen: Der kommer kød i butikken i dag. Inden klokken var 9, stod hele byen i kø. Det var bitterlig koldt, det sneede en smule og blæste voldsomt.
    Klokken 10 kom partikommissæren, steg pelsklædt ud af sin opvarmede bil og
    sagde: - Borgere, det er rigtig nok. Der kommer kød i dag. Men ikke så meget, som vi havde regnet med og håbet på. Jeg vil derfor bede alle jøder om at forlade køen. Jøderne luskede stille af. Resten af køen blev stående i den tiltagende kulde.
    Klokken 11 kom kommissæren igen.
    - Kammerater, sagde han, der kommer kød. Men vejret er dårligere, end vi havde regnet med, vejen længere, lastbilerne i ringere stand. Så der kommer langt mindre, end der var forudset. Jeg vil derfor bede alle ikke-partimedlemmer om at forlade køen med det samme.
    Ikke-partimedlemmerne listede surmulende af, mens den lille seje flok partimedlemmer forsøgte at holde varmen i den tiltagende snestorm.
    Klokken 12 vendte den pelsklædte funktionær tilbage, steg ud af bilen og sagde: - Partikammerater. Til jeg kan jeg sige sandheden. Der kommer overhovedet ikke noget kød.
    Han blev mødt med isnende tavshed, bortset fra byens ældste partimedlem, der hvislede ud mellem de frostblå læber: - Hvorfor i helvede skal jøderne have alle fordelene i det her samfund.

  5. En russisk jøde bliver kaldt op til myndighederne i Moskva og bliver bedt om at udfylde en række papirer. Under rubrikken "Har du slægtninge i udlandet" skriver han nej. Kommissæren retter ham og siger: - Det passet jo ikke. Du har en bror, der bor i udlandet.
    - Nej, svarer den russiske jøde, han bor hjemme i Israel. Det er mig der bor I udlandet.

  6. En ung jøde stiger på toget i det gamle Rusland og sætter sig over for en gammel velhavende jøde i kupeen. Da de har kørt lidt spørger den unge jøde
    den gamle om, hvad klokken er. Den gamle velhavende jøde svarer ikke.
    - Hvad er der i vejen? bliver den unge jøde ved, kræver almindelig høflighed ikke, at De i det mindste svarer mig?
    - Hør her, unge mand. De spørger om klokken, og jeg svarer. Lidt efter taler vi om vejret, om rejsens strabadser, vi opdager, at vi begge er jøder, at De skal til Odessa, hvor jeg bor, men hvor De er fremmed. Jødisk gæstfrihed pålægger mig at invitere Dem hjem til mig. Her møder De min datter Sara, bliver forelsket i hende og hun i Dem. De beder om min velsignelse, så I kan gifte jer... Så hvorfor ikke stoppe hele denne historie nu, for jeg kan godt fortælle Dem, at jeg aldrig vil tillade min datter at gifte sig med en ung mand, der ikke engang har råd til et ur.

  7. Fra Genezaret sø
    - Jeg er ligeglad med, hvem din far er, du skal ikke gå lige der, hvor jeg fisker.

  8. - Hvordan traf du beslutningen om at blive jøde?
    - Før var jeg ateist. Men det opgav jeg.
    - Hvorfor?
    - Ingen helligdage.

  9. Max og Herman, to jødiske forretningsfolk er ikke alene kompagnoner, de er også gode venner. Da de bliver ældre indgår de den aftale, at den, der dør
    først, skal forsøge at komme i kontakt med den anden for at fortælle ham om, hvordan der er i himlen. Det bliver Max, der først skal af sted. Men der går flere måneder, før han lader høre fra sig. En sen nat kontakter han endelig Herman.
    - Herman, Herman, råber han.
    Og Herman svarer ham.
    - Er det dig, Max?
    - Ja.
    - Fortæl mig så, hvordan det er der, hvor du er, og hvad I foretager jer?
    - Først spiser vi morgenmad, så boller vi. Så spiser vi frokost, og boller igen. Og efter middagsmaden boller vi endnu en gang.
    - Er livet i himlen virkelig sådan?
    - Hvem taler om himlen. Jeg er tyr på et avlscenter i Argentina.

  10. Den polske sundhedsstyrelse foretog et uanmeldt besøg i en polsk kulmine for at kontrollere minearbejdernes helbred. En efter en blev de undersøgt. Og efterhånden som lægen kom igennem rækken, steg hans nysgerrighed. For under forhuden opbevarede de alle sammen et stykke tyggegummi.
    - Hvorfor? Ville han vide.
    - Tyggegummi er svært at opdrive, og det er det eneste sted, vi ikke bliver dækket af kulstøv. Rækken af minearbejdere fortsatte. Men pludselig stod der en minearbejder foran lægen med to stykker tyggegummi under forhuden.
    - Og hvorfor har du så to stykker?
    - Det andet holder jeg for min ven. Han er jøde.