- Engang, det var før revolutionen, rejste en jøde i samme kupe som en af
zarens officerer. Jøden læste i sin avis, da soldaten forstyrrede ham i en
meget uforskammet tone.
- Du, jøde der, fortæl mig lige hvad klokken er!
Jøden tog roligt sit lommeur op af lommen og viste det til den zaristiske
officer uden at åbne det.
- Hvorfor viser du mig det lukket?
Jøden trak på skuldrene.
- Hvis du, sagde han så, gennem to par underbukser og et par uldne benklæder
kan se, at jeg er jøde, så strækker dine evner sig vel også til at se,
hvad klokken er på et lukket lommeur.
- En af de danske nynazister holdt tale på et torv i København.
- Alle ulykker her til lands skyldes jøderne! råbte han ud over pladsen.
- Og cyklisterne, afbrød den eneste tilhører ham, en gammel jøde.
- Hvorfor cyklisterne? skreg nynazisten.
- Hvorfor jøderne?
- Den gamle jødiske forretningsmand Mendelssohn ligger for døden. Hans øjne
er lukkede. Hovedet hviler blegt på puden. Hele familien er samlet omkring
hans seng.
- Er min hustru Esther her? spørger han med en næppe hørlig stemme.
- Ja. Jeg er her.
- Og min datter Sara?
- Ja, din datter Sara er her, siger hans kone.
- Min søn Josef. Er han her?
- Ja, far, jeg er her også.
- Og min søn Herman?
- Ja, her ved din side.
- Og David, min svigersøn?
- Også jeg er her, siger svigersønnen ydmygt fra et hjørne af værelset.
Så rejser gamle Mendelssohn sig med et op i sengen.
- Hvem i himlens navn passer så forretningen?
- To jøder sidder sammen i synagogen en lørdag.
- Min kone driver mig til vanvid, siger den ene under rabbinerens prædiken.
Hver nat drømmer hun, at hun er gift med en millionær.
- Driver din kone dig til vanvid? Min kone, hvisker den anden jøde, tror
hver dag, at hun er gift med en milliardær.
- En rig jødisk forretningsmand deltog i sin mexicanske
forretningsforbindelses begravelse. Skikken der var, at de efterladte
kastede penge ned på kisten inden jordpåkastelsen, så den afdøde havde
lidt til rejsen. Den ene efter den anden af den afdøde mexicaners familie
viste deres ærbødighed med pæne store beløb. Jøden så pengene hobe sig
op på kistelåget, og sagde så til de nærmeste:
- Uanset beløbet, dobler jeg det op.
Da den sidste slægtning havde kastet sit bidrag, gik jøden han til graven,
talte pengene op, stak dem alle sammen i lommen, skrev en check på beløbet
gange to, og lagde den ned i graven til afdøde.
- En utrolig rig jøde begraves. I udkanten af begravelsesselskabet græder
en ung mand meget voldsomt.
Rabbineren tager sig af ham straks ceremonien er forbi.
- Nær slægtning? spørger ham deltagende.
Den unge mand ryster på hovedet.
- Hvorfor sørger du så så voldsomt?
- Derfor.
- En jøde kommer ind på apoteket for at høre om prisen på en urinanalyse
som hans læge har forlangt.
- 105 kroner, siger apotekeren.
- Det er lidt dyrt, siger jøden og går.
Lidt efter kommer han tilbage med urinprøven.
- Jeg har ombestemt mig, siger han.
Næste dag, da han får analysen, og den gudskelov viser sig at være
negativ, spørger han om lov til at låne telefonen på apoteket og ringer
med det samme hjem.
- Esther, JEG er sund og rask, DU er sund og rask, SARA er sund og rask,
HERMAN er sund og rask, VICTOR er sund og rask, LAIBELE er sund og rask,
HUNDEN er sund og rask og KATTEN er sund og rask.
- Den fattige jøde opsøger rabbineren for at klage sin nød.
- Vi lever syv mennesker i et lille rum. Min kone, mine fire børn, min
svigermor og jeg selv. Livet er uudholdeligt.
- Har du en ged? spurgte rabbineren.
Manden nikkede.
- Tag den ind i stuen.
- Hvad?
- Gør som jeg siger. Den fattige jøde gjorde som rabbineren havde
anbefalet. En uge senere opsøgte han rabbineren igen.
- Jeg gjorde, som du sagde, og alt er kun blevet værre, end det var før.
Rabbi, hvad skal jeg gøre?
- Har du høns?
- Tre.
- Tag også dem ind i stuen.
- Rabbi!
- Gør som jeg siger.
Han tog derpå også sine høns ind og mødte hændervridende op hos
rabbineren ugen efter.
- Smid geden ud, sagde rabbineren.
En uge senere mødtes de igen.
- Lidt bedre, svarede jøden på rabbinerens spørgsmål om, hvordan det gik
nu, men tre høns i et rum med syv mennesker er meget.
- Smid hønsene ud.
Ugen efter kom den fattige jøde uendelig glad til sin rabbiner.
- Hvor er du dog vis. Mit hjem er som et paradis nu.
- Rabbineren og den katolske præst var kommet i samme kupe på en lang
rejse. De faldt i snak og hyggede sig gevaldigt. På et tidspunkt bliver
pateren sulten. Han trækker en madpakke frem og byder rabbien et stykke med
skinke.
- Desværre, siger rabbineren, men min religion forbyder mig at spise svinekød.
- En skam, replicerer den katolske præst. De skulle prøve det engang. Det
er nu så dejligt. Turen fortsætter, og da rabbineren skal af, beder han
pateren hilse sin kone.
- Desværre, siger den katolske præst, men min religion forbyder mig ægteskab.
- En skam. De skulle prøve det engang. Det er nu så dejligt.
- Den unge jøde står foran slagterens vindue og kigger lækkersultent på
den forbudte skinke. Til sidst tager han mod til sig og går ind i butikken.
Knap har han spurgt på prisen, før der lyder et tordenskrald af de meget
voldsomme. Lynhurtigt vender jøden ansigtet mod himlen og knytter sin ene næve,
mens han råber: Man har vel lov til bare at spørge om prisen.