- Godt placeret midt i restauranten peger jøden hen på buffet'en og siger
til tjeneren:
- Jeg vil godt have lidt af den fisk der.
- Det er skinke, hr.
- Har jeg måske spurgt om, hvad fisken hed?
- Tre mænd kommer ind på den lille jødiske restaurant og bestiller fadøl.
- Men husk, råber den ene af mændene, jeg vil have et rent glas. Lidt
efter serverer tjeneren øllet.
- Og hvem af de herrer var det, der bad om et rent glas?
- Den jødiske gæst kommer ind på en restaurant og bestiller fisk. Da
tjeneren har serveret retten begynder gæsten at snakke med fisken på
tallerkenen.
- Hvad er det, De gør? spørger den bestyrede tjener.
- Snakker med fisken, siger gæsten. Jeg taler syv fiskesprog, skal jeg sige
dem.
- Og fortæller De den?
- Jeg spurgte den bare, hvordan der var i Vesterhavet. Og den svarede:
Hvordan skulle jeg vide det, det er år og dag siden, jeg var der sidst.
- På en tur rundt i den amerikanske storby ser en dansk jøde en lille
butik, hvor der i vinduet er en samling af de kosteligste antikke ure. Nu er
netop antikke ure hans hobby og altopslugende interesse, og han skynder sig
ind i forretningen i håb om at gøre et godt køb.
- Hvad koster det yndige lille franske ur til højre i vinduet? vil den jødiske
turist vide.
- Vi handler ikke med ure, vi omskærer jødiske drenge straks efter deres fødsel.
- Hvorfor i alverden udstiller De så alle de ure i deres forretningsvindue?
- Hvad havde De ellers forestillet Dem, at vi skulle udstille?
- Efter den 2. verdenskrig fortalte man i Polen følgende historie:
Da russerne havde indtaget byen Chelm, kom en russisk soldat cyklende på en
af byens gader. Ved et af husene så han en gammel jøde, som stod med sit
bedesjal om skuldrene og bad til Gud. Soldaten stod af cyklen og spurgte den
gamle:
- Hvad laver du ?
- Jeg beder til Gud.
- Og hvad beder du ham så om ?
- Jeg beder Gud om at sende mig 100 zloty til at købe middagsmad for.
- Du er dum, sagde soldaten. Nu vil jeg give dig 50 zloty, og så skal du
vide, at du har fået pengene - ikke af Gud, men af en russisk soldat !
Så gav han ham de 50 zloty, satte sig på cyklen og kørte videre. Jøden
stak pengene i lommen og fortsatte sine bønner:
- Herre min Gud. Tak for din gave. Men hvis du vil sende penge til mig en
anden gang, så gør det ikke gennem en russisk soldat. Han har stjålet
halvdelen !
- Cohn vil gerne skilles.
- Men hvorfor? spørger rabbineren ham.
- Jeg har mine grunde, siger Cohn.
- Hør her, bliver rabbineren ved, jeg kender din kone. Hun er blød og føjelig.
Hun ser godt ud, og er på alle måder stadig pæn og nydelig. Så hvorfor?
- Se engang på mine sko, replicerer Cohn, de er velholdte, de er bløde, pæne
og nydelige, de ser godt nok ud, men kun jeg ved, hvor de klemmer.
- - Hvad vil din søn være, når han engang er færdig med at studere?
spurgte en jøde sin bedste ven.
- Sandsynligvis vil han være en meget gammel jøde.
- Unge fremadstormende og meget utålmodige Levison, råbte desperat til skrædderen.
- I himlens navn, hvornår er de bukser færdige? Det har allerede taget dig
seks uger nu.
- Og hvad så?
- Og hvad så! Seks uger for et par bukser. Det tog kun Gud seks dage at
skabe Jorden.
- Se på resultatet og se så på mine bukser, når de engang er færdige.
- To flygtede polske jøder mødtes i New York.
- Hvordan går det?
- Går? Skidt. Alene forrige måned brugte jeg 50 dollars på medicin og lægehjælp.
- 50 dollars. På en måned. For det beløb havde du kunnet være syg i mere
end to år hjemme i det gamle land.
- Victor, jeg er i alvorlig knibe, sagde den jødiske forretningsmand til
sin bedste ven. Rejser jeg ikke en halv million inden udgangen af denne måned,
må jeg erklære mig konkurs, og jeg kan ikke tænke mig til, hvor jeg skal
skaffe pengene fra.
- Åh, Gudskelov, udbryder vennen, et øjeblik troede jeg, at du tænkte på
at låne dem af mig.