- De to jøder sidder på en frokostrestaurant og spiser.
- Har du hørt, at Finkelsteins fabrik brændte i nat?
- Ja, svarer Bernstein, han var en flink fyr, så han fortjener det.
- En fattig jøde havde boet et stykke tid hos sin rige fætter.
- Længes du ikke snart efter din kone, siger den rige fætter, der er ved
at være træt af at føde på sin fattige slægtning.
- Åh, jo fætter, så umådelig meget. Tusind tak skal du have. Må jeg låne
din telefon og ringe efter hende.
- Det var lørdag i synagogen. En gammel, fattigklædt jøde, står lidt for
sig selv i højlydt bøn.
- Kære Gud! Hjælp mig med at få de 100 kroner tilbage som min svoger lånte
af mig for mere end et år siden. Han er jo en rig mand, mens jeg er fattig
og har voldsomt brug for pengene. Min kæreste Gud, jeg ved, at du vil bønhøre
mig!
Bag den gamle stod en yngre, velklædt jøde, og lyttede meget intenst til
den fattiges bøn. Da han tav, gik han hen til ham og lovede ham, at han nok
skulle betale ham pengene.
- Og hold så op med at trætte Gud med dine 100 kroner. Det er jo småpenge
i sammenligning med den million, som jeg står og beder ham om.
- En jøde kommer ind på et hotel i Berlin og spørger om værelsespriserne.
- På første sal er prisen 60 mark, siger portieren, på 2. sal 50 mark og
på 3. sal 40 mark.
- Tak, siger jøden og gør mine til at gå igen.
- Vore priser er måske for høje, siger portieren en smule syrligt.
- Slet ikke, svarer jøden, Deres hotel er for lavt.
- En jøde står i synagogen og beder til Gud.
- Åh, send mig de 1000 kroner, jeg mangler, siger han, så vil jeg skænke
de 100 kroner til menighedens fattige. Ingenting sker, så et øjeblik efter
hvisker jøden fortroligt til sin Gud:
- OK. Hvis du ikke stoler på mig, så send bare de 900 og behold selv de
100.
- En jødisk forretningsmand havde en sag for i retten i New York, men kunne
ikke selv møde, da han var optaget af vigtige forretninger. Han havde
derfor bedt sin sagfører ringe til sig, så snart dommen var faldet. Lidt
efter frokost kom den ventede samtale.
- Retfærdigheden har sejret, sagde sagføreren i telefonen.
- Åh nej, gispede han, men tog sig så sammen. Appeller med det samme.
- Den gamle jødiske fabrikant ligger for døden og tilkalder derfor sin
sagfører.
- Jeg ønsker, som noget af det sidste, der skal med i mit testamente, at
hver eneste af mine ansatte, der har været i firmaet i mere end 25 år,
skal have udbetalt hver 50.000 kroner.
- Men du grundlagde først firmaet for 10 år siden.
- Det ved jeg. Men tænk på, hvor godt det vil tage sig ud i
pressemeddelelsen.
- - Hvorfor ser du så frygtelig trist ud, spurgte Mendelson sin gamle ven
under gudstjenesten på sabbatten.
- Husker du ikke, at min tante Daisy døde for to uger siden og efterlod mig
100.000 kroner. Hvorfor er det skrækkeligt?
- Hvorfor det er skrækkeligt! Sidste uge døde min onkel og efterlod mig
150.000 kroner.
- Jo, det husker jeg også. Men hvorfor er det nu så trist?
- Hvorfor det er så trist? I denne uge - ingenting, absolut ingenting!!!
- En tigger ringer på den rige, jødiske forretningsmands dør klokken halv
syv en morgen.
- Hvor vover du at vække mig på den tid af natten, råber rigmanden til
tiggeren.
- Nu skal jeg sige dig en ting, skriger tiggeren tilbage, jeg blander mig
ikke i din måde at drive forretninger på, vel? Så lad vær' med at blande
dig i min.
- Moses er nået til det Røde Hav. Bag ham står hele det jødiske folk
opmarcheret. Han knipser i sine fingre.
- Kom her, Manny. Moses' sekretær og personlige PR-mand løber hen til ham.
- Ja, boss.
- Bådene.
- Bådene?
- Ja, de både, der skal bringe os over det Røde Hav.
- Åh, Gud. Dem har jeg glemt!
- Du har hvad?
- Glemt dem.
- Du har glemt bådene, skriger Moses. Din idiot. Ægypterne er lige i hælene
på os, og du har glemt bådene. Hvad forventer du af mig? At jeg skal
snakke med Gud, at jeg skal bede ham skille vandene, så vi kan vandre tørskoet
over på den anden side og drukne ægypterne bag os. Er det det, du
forventer?
- Manny følger Moses' ord med stadig stigende begejstring, hvis du gør
det, så vil jeg garantere dig to hele sider i det Gamle Testamente.