- Tre jøder skændes om hvis mirakelrabbiner, der stod for de største
undere. Den første jøde fortæller om sin rabbiner, at han for nylig var
ude at rejse, da han blev overrasket af et frygteligt regnvejr. Og hvad gør
rabbien? Han begynder at bede. Og hvad gør så Gud? Til højre for rabbien
regnede det, og til venstre for rabbien regnede det, men der hvor rabbien
rejste regnede det ikke.
- Ak, berette den anden jøde, en fredag hvor min rabbi hen under
eftermiddagen vendte næsen hjemad, var hesten meget træt, og det blev
senere og senere, uden at målet kom til syne. Hvad gør rabbien? Han
begynder at bede. Og hvad gør Gud? Jo, til venstre blev det sabbat og til højre
blev det sabbat, men der hvor rabbineren red, var der ingen sabbat.
Alt dette ville den tredje overtrumfe med fortællingen om rabbineren, der så
lille Mossele stå foran en mur og spise en skinkemad.
- Må muren styrte ned over ham, bad rabbien. Men lidt efter tænkte han:
- Ak, det arme barn aner ikke, hvad det foretager sig, og derpå beder han
til Gud om at muren ikke styrter sammen. Og hvad gjorde Gud? Han lod muren
stå.
- En jødisk ung mand der var udvandret til USA, var nu vendt hjem til sine
gamle forældre i en lille landsby.
- Hvorfor ser dit tøj underligt ud, sagde moren.
- Sådan går alle klædt i Amerika, svarede sønnen.
- Og dit skæg, hvor er det?
- Alle derovre er glatragede, svarer han.
- Men du spiser vel stadig kosher mad.
- Ærlig talt. Derovre er det svært at holde alle de gamle rituelle regler.
- Men min søn, spurgte moren ængstelig, du er vel stadig omskåret?
- Bernhard Lewkowitz kom op til sin rabbiner for at søge råd.
- En i min egen familie har stjålet mit lommeur, klagede han sin nød, og
det er sikkert, for ingen fremmed har besøgt vores hus de sidste to dage.
- Så følg nøje mit råd, sagde rabbineren. Fredag aften, når hele
familien sætter sig til bords, rejser du dig op og begynder at læse de ti
bud for dem. Når du når til det 8. skal du med høj, klar stemme sige:
"Du må ikke stjæle", og den der har stjålet dit ur vil rødme
dybt af skam. Vær vis på det.
Lewkowitz takkede for rådet og gik. To uger senere løb rabbineren tilfældigt
på Lewkowitz igen, og spurgte ham om tyven havde afsløret sig selv, da han
læste ham det 8. bud.
- Nej, det gik helt anderledes til, svarede Lewkowitz. For da jeg kom til
det 7. og sagde: "Du må ikke begå ægteskabsbrud", kom jeg i
tanke om, at jeg havde glemt det hos min elskerinde.
- Den jødiske læge bliver tilkaldt for at pleje en håbløst syg jødisk
kvinde.
- Gør alt for at redde hende, hulker hendes mand. Jeg betaler dig, hvad
enten du kurerer hende, eller du slår hende ihjel. Lægen tilser kvinden,
men nogle dage efter dør hun. Lægen sender en regning, som enkemanden nægter
at betale, og sagen indbringes for den lokale rabbiner.
- Kurerede du hende? spørger rabbineren lægen.
- Nej, svarer lægen.
- Slog du hende ihjel?
Lægen ryster forfærdet på hovedet.
- Hvilken del af jeres aftale henviser du så til, når du kræver, at
enkemanden her skal betale?
- To mænd stod foran deres rabbiner og begge ville bevise, at de havde
retten på deres side.
- Jeg, sagde den første og fattigste jøde, kan til enhver tid mønstre fem
andre jøder, som har set, at min modpart har lånt 100 kroner af mig.
- Og jeg, sagde den anden, og langt rigere jøde, kan til enhver tid
tilkalde mindst 500 jøder, som ikke har set det.
- En ung jøde opsøger sin rabbiner for at høre ham, om han skal gifte sig
eller ikke.
- Gift dig, siger rabbineren, det er både sundt og godt for en mand at have
kone og børn.
- Og hvad så, hvis jeg gifter mig, og det viser sig, at min kone f.eks. er
mig utro?
- Så lad være med at gifte dig.
- Jamen, jeg vil ikke leve alene. Det er ikke godt for en mand.
- Så gift dig.
- Jamen, jeg er fortsat i tvivl. Hvad nu hvis hun ikke kan føde mig børn?
- Så lad dig døbe!
- Døbe. Jeg er jøde. Hvorfor det?
- Fordi du så for fremtiden skal plage præsten, ikke mig med dine tåbelige
problemer.
- En gammel jøde krydser gaden ud for den lokale kirke og bliver slået ned
af en røver, der stikker af med hans taske. Som han ligger der, halvt
bevidstløs, kommer kirkens præst løbende ud til ham, knæler ned og
bereder sig på at give ham den sidste olie.
- Tror du på Gud faderen, hans søn Jesus og Den hellige Ånd?
- Her ligger jeg halvt død på gaden, hvisker den gamle jøde, og så
begynder du at stille mig gåder.
- En rabbiner blev stillet for inkvisitionsdomstolen i Spanien.
- Vi vil overlade din skæbne, jøde, til Gud, sagde dommeren. Derfor skal
du trække en seddel fra denne kasse. På den ene står der skyldig, på den
anden ikke-skyldig. Så simpelt er det. Men så simpelt var det i
midlertidig ikke, for dommeren, der var kendt for at dømme alle jøder til
bålet, havde skrevet skyldig på begge de to sedler.
Jøden trak en seddel og slugte den hurtigt.
- Hvordan kunne du gøre det? skreg dommeren. Hvordan er retten nu i stand
til at afgøre dommen ?
- .. meget simpelt, svarede jøden, hvis der på sedlen i kassen står
ikke-skyldig, så var det skyldig-sedlen jeg slugte. Står der skyldig på
sedlen i kassen, var det ikke-skyldig-sedlen jeg slugte.
- Rabbiner Melchiorsen elskede at spille golf, mere end noget andet på
denne jord. En lørdag eftermiddag skinnede solen. Han havde ingen aftaler,
og familien var bortrejst, så han besluttede sig til at bryde alle hellige
love om intet at foretage sig på sabbatten. Uden at nogen så det sneg han
sig ud af huset med sine golfkøller, og tog så langt som til golfbanen i
Helsingør i håb om ikke at blive set under bruddet på de ti bud. Men oppe
i himlen fik gamle Moses øje på synderen nede på golfbanen.
- Herre, råbte Moses, kig ned gennem det lette skydække, og se hvem der går
dernede på en højhellig lørdag.
- Ja, sagde Herren. Jeg kender ham ikke.
- Det er rabbiner Melchiorsen. Han spiller golf. På sabbatten. Hvordan vil
du straffe ham?
- Jeg vil læse ham lektien, sagde Herren, og netop som Melchiorsen satte køllen
til kuglen på græsset, pustede Herren alt det, han overhovedet kunne, og
bolden tog fart. Den løftede sig i en smuk bue op i luften, fløj mange
hundrede meter, smøg sig over en række trætoppe, holdt sig i luften hen
over et vandhul, ramte et andet træ, ændrede bane og trillede i hul i et
eneste slag.
Moses gloede på Herren.
- Og det kalder du at straffe ham.
- Det kan du tro, lo Herren, tænk bare på, hvordan han vil have det med
ikke at kunne fortælle nogen af sine nærmeste eller bedst venner om det
slag.
- I amerikanske synagoger betaler man for at deltage i gudstjenesten. Mange
steder er pladserne solgt på forhånd, som til en eftertragtet film eller
teaterstykke. Sådan var det også i den lille synagoge på Coney Island, da
Abe Heimann kom løbende en lørdag formiddag, og kirketjeneren spærrede
ham vejen.
- Luk mig ind, råbte Abe, det er meget vigtigt. Jeg skal have fat i min
kompagnon med det samme. Det tager kun fem sekunder.
- OK, sagde kirketjeneren og gik til side, så Abe kunne komme ind, men lad
mig ikke tage dig i at bede, mens du er derinde.