- Tre anklagede føres frem for en skeløjet dommer. De står ved siden af
hinanden ved dommerskranken, og dommeren henvender sig først til den
yderste til venstre med spørgsmålet:
- Hvad er Deres navn ?
- Jens Petersen, svarer manden i midten.
Dommeren retter blikket mod ham og siger arrigt:
- Det er ikke Dem, jeg taler til, hvorpå den tredje i rækken siger:
- Jeg har heller ikke sagt et ord.
- En mand bliver vækket midt om natten af sin hustru. Hun har hørt lyde
fra haven, og nu vil hun have ham til at se efter, om det er indbrudstyve.
Han står op, stadig søvndrukken, og stiller sig ved vinduet og kigger ud i
mørket. Hans underkrop er bar, for han har for vane kun at sove med en
undertrøje. Han mærker derfor ikke, at hunden vågner og kommer luntende på
lydløse poter bag ham, for at se, hvad der sker. Pludselig berører hundens
kolde snue mandens nøgne bagdel. Han bliver så forskrækket, at han slår
ud med armene og knuser ruden. Hustruen hører hans banden og kommer til for
at forbinde snitsårene. Så fjerner hun blodpletterne fra tæppet med vat vædet
med benzin. Det brugte vat smider hun i wc'et, men hun glemmer at skylle ud.
Manden har fået sådan et chok, at han må gå på toilettet. Mens han
sidder dér, tænder han en cigaret for at falde lidt til ro. Han smider den
brændende tændstik mellem benene ned i wc'et. Eksplosionen bliver så
kraftig, at han flyver på hovedet ud af badeværelset. Da hustruen kommer
til og opdager hans svedne og ilde tilredte bagdel, ringer hun efter en
ambulance. To ambulancemænd er snart på stedet og lægger forsigtig manden
på en båre. Mens de bærer ham ned ad trappen, fortæller manden, hvad der
er sket. Så bryder den ene ambulancemand ud i en så voldsom latter, at han
mister taget i båren, så manden falder af og brækker armen.
- Spåkvinden: "Jeg ser en truende ulykke i Deres familie: Deres
svigermor vil afgå ved døden!"
Manden: "Det ved jeg da godt -- men sig mig hellere, om jeg vil blive
frikendt..."
- Sheiken samlede alle sine hustruer omkring sig, og sagde: "Jeg har
noget at tilstå - Jeg er blevet forelsket i et andet harem"
- Var det fint vejr, da du holdt ferie på Mallorca?
- Aner det ikke. Der var ikke vinduer i baren.
- Fru Olsen kom hjem og fandt huset endevendt af tyve og ringede til
politiet:
- De har stjålet fjernsynet, videoen, stereoen, sølvtøjet og alt mit
pelsværk.
- Ellers andet, frue?
- Nå ja. Så har de skudt min mand!
- Engang mødtes en amerikaner, en russer og en dansker og faldt i snak.
Amerikaneren: "I Amerika har vi et utroligt luftvåben. Vi har så
mange fly at de kan dække hele himlen fra horisont til horisont. Faktisk
kan man slet ikke se noget blåt når de alle sammen er i luften samtidigt.
SÅ utroligt overlegen er vores 'Airforce'"
Russeren: "Det er da ingenting. Vores flåde er så mægtigt, at hvis
alle vores skibe stod til søs samtidigt, ville man slet ikke kunne se
vandet. De ville simpelthen dække havet totalt. Fra kyst til kyst - kun
skibe"
Danskeren: "Nåh, men jeg kender en mand i Ølstykke med en tissemand på
en halv meter!" Russeren og amerikaneren så lidt på hinanden og tænkte
sig om.
Amerikaneren: "Nåh, Jah, det kan da godt være jeg overdrev lidt...
selvfølgeligt kan vores luftvåben jo ikke dække HELE himlen, SÅ mange
fly er der jo ingen der har..." Russeren: "Jooeh, og det kan da
godt være at de ikke dækker HELE havet, det er jo umuligt trods alt at
have SÅ mange skibe.... De ville jo nok kun dække noget af havet..."
Danskeren: "Jah, joh... han boede nu også lidt uden for Ølstykke!"
- Amerikaneren og jyden står og taler sammen, og prøver at overgå
hinanden i pralerier.
Jyden siger : Når jeg står og ser ud over mine jorde, ejer jeg mere jord
end øjet kan række.
Amerikaneren: Det er da ingenting, når jeg starter min bil om morgenen og kører
ud over mine marker, er jeg ikke nået til enden når aftenen falder på.
Hvortil jyden svarer: Sådan en lorte bil har jeg haft, men den fik jeg
byttet i en fart.
- Ved kaffeselskabet fortalte fru Andersen stolt at denne kaffe har min mand
selv haft med hjem fra Brasilien.
- Tænk engang hvor de der termoflasker er gode, sagde fra Jensen Imponeret.
- Jeg kar fået brev om at min onkel i Amerika er død.
- Det var da rart, at vi endelig fik livstegn fra ham!