1. Jordemoderen ringer for 117. gang til byens taxi-chauffør.
    - Jeg tror sgu at alle madammerne er gået amok i år, udbryder han !
    - Ja, og i fjor var det mandfolkene.

  2. Hvordan er den optimale kone?
    - STOR - for så kan man sidde i skyggen sommeren og putte sig i varmen om vinteren.

  3. - Hjemme hos mig kommer der aldrig en dråbe spiritus på bordet !
    - Næææh - jeg er nu også altid meget forsigtig, når jeg skænker.

  4. Den berusede cyklists usikre kørsel på havneterrænet måtte naturligvis ende med, at han kørte i havnen. Heldigvis havde en betjent set det; han sprang i vandet og fik manden fisket op.
    - Det bliver mindst 7 dage i skyggen, lovede han irriteret synderen.
    Manden stod et øjeblik, så sprang han hurtigt på hovedet i baljen igen, og betjenten måtte for anden gang ned og hente ham.
    - Hvorfor i alverden sprang De ud igen, spurgte betjenten pustende og rasende.
    - Jeg skulle bare ned at låse cyklen !

  5. - Tilgiv mig, Fader, sagde italieneren grædende til præsten. Under anden verdenskrig skjulte jeg en flygtning på mit loft.
    - Ser man det, svarede præsten. Men det er da ikke en synd.
    - Joh, vedblev manden, for jeg fik ham til at betale huslejen.
    - Det var ikke særlig pænt, sagde præsten. Men De satte jo også Deres eget liv på spil.
    - Tusind tak, Fader, sagde manden. Men jeg har et spørgsmål til.
    - Hvad er det?
    - Er jeg nødsaget til at fortælle ham, at krigen er forbi?

  6. Nu må De huske, sagde dommeren til vidnet, at når De udtaler Dem her i retten, må De skelne nøje mellem det, som De selv har set, og det, som er blevet Dem fortalt. Hvornår er De født ?
    - Den 12. september 1963. Det vil sige, det er altså bare noget, som er blevet mig fortalt.

  7. - Åh, elskede Svend, har du ikke lyst til at se, hvor jeg er blevet opereret ?
    - Nej, Else, jeg hader hospitaler.

  8. Under en ekspedition til Afrika blev en engelsk videnskabsmand taget til fange af nogle kannibaler og puttet i gryden. - Hjælp, råbte han.
    Høvdingen kom løbende hen til ham.
    - Undskyld, men jeg synes, at De talte med Oxford-accent.
    - Jeg har også fået min uddannelse på Oxford-universitetet, svarede englænderen.
    - Sluk under gryderne, folkens, råbte høvdingen. Oxford-studenter æder ikke hinanden !

  9. En høvdingesøn fra det mørkeste Afrika havde været en tur i England, og da han kom hjem, måtte han jo ved lejrbålet fortælle om sine oplevelser, som gjorde et stærkt indtryk på alle stammens medlemmer.
    - Men hvad var nu det mest fantastiske, du oplevede, spurgte hans far en aften.
    - Joh, lad mig se. Jo, forresten. Tænk jer, en dag så jeg 22 mænd løbe rundt på en mark efter en rund læderkugle - og en halv time efter begyndte det at regne !!

  10. Hen under krigen kunne man på en sen vinternat ude på Østersøen se en lille robåd. Heri sad Hitler og Goebbels. Hitler spørger så:
    - Tror du der er nogen inde på land der kan se os nu ?
    - Nej, hvorfor det ? svarer Goebbels og Hitler siger så:
    - Fordi jeg vil prøve at gå på vandet !