1. Dommeren:
    - Ønsker De en beskikket forsvarer ?
    Tiltalte:
    - Hmm... hvis jeg selv må bestemme vil jeg hellere, om De kunne skaffe mig et par gode vidner.

  2. - Har du tænkt dig at køre hjem i den brandert ???
    - Det er jeg pinedød nødt til. Som du ser, er jeg hverken i stand til at stå eller gå !!

  3. Tomatfar, tomatmor og lille tomatbarn var ude at gå en tur søndag eftermiddag. Tomatbarn så sig ikke for og blev kørt over af en bil. Tomatfar blev gal over tomatbarns uforsigtighed og råbte:
    - Du er et fjols, ketchup !

  4. Det var de tre fiskere fra Lundeborg på Fyn, der sad en varm sommerdag og så ud over vandet, hvor der sejlede en surfer. Pludselig tippede surferen over, faldt i vandet og kom ikke op igen. Efter et kvarters tid blev fiskerne enige om, at de hellere måtte komme ud og redde surferen; så de fik sat redningsrobåden i vandet og roede derud. Ved hjælp af en bådshage fik de hevet kadaveret op fra havets bund og en af fiskerne begyndte med kunstigt åndedræt.
    - Det kan du godt glemme, sagde en af de andre så.
    - Hvorfor, spurgte den første fisker.
    - Ham her har skøjter på !

  5. Larsen:
    - Du må ikke blive fornærmet, hvis jeg taler med dig om noget, som jeg har tænkt på længe. Det drejer sig om én af dine vaner.
    Nielsen:
    - Nej, nej - selvfølgelig ikke.
    Larsen:
    - Vi er mange, der er irriterede over det, men der er ingen af de andre, der har taget sig sammen til at tale med dig om det.
    Nielsen:
    - Nej.
    Larsen:
    - Du er jo ellers en vældig flink fyr, og vi kan alle sammen godt lide dig. Men du har den dumme vane, at du aldrig hører efter, hvad der bliver sagt til dig. Du sidder altid og tænker på noget andet. Man kan give dig en lang forklaring om et eller andet fænomen, og når man så er færdig, så viser det sig, at du slet ikke har hørt efter. På den måde har du fornærmet en hel masse mennesker, og det er en skam, fordi du netop ellers er sådan en flink fyr. Vil du love mig at holde op med det ?
    Nielsen:
    - ØØhh, holde op med hvad for noget ??

  6. Hvorfor kommer du alene ?
    - Fordi min kone var i dårligt humør.
    - Hvorfor var din kone i dårligt humør ?
    - Fordi jeg ikke ville ha' hende med !

  7. Nielsen skulle have ordnet nogle papirer på et offentligt kontor, og manden bag skranken spurgte:
    - Fødested ?
    - Paris.
    - Ja så, De er franskmand ?
    - Nej, min far og mor er danske.
    - Men De er jo født i Frankrig ?
    - Det stemmer, og jeg har en hund, som lige har fået hvalpe ude i stalden. Men derfor kalder jeg dem da ikke heste.

  8. Christensen ønskede at sælge sit hus og henvendte sig til en ejendomsmægler.
    - Den er OK. Vi sætter en annonce i avisen på søndag.
    Det gjorde han, og mandag kom den første køber.
    - Beklager, sagde Christensen, men huset er ikke til salg. Efter at have læst annoncen, er jeg blevet klar over, at det er det hus, jeg altid har ønsket mig.

  9. Til en fest serverede værten velkomstdrinks fra en bowle og gjorde en af gæsterne opmærksom på, at der var godt med spiritus i. Dernæst rakte hun et glas til præsten:
    Jeg vil hellere bedrive hor, end at lade syndens dråber glide over mine læber, siger han.
    Da den første gæst hørte det, skyndte han sig at hælde sit glas tilbage i bowlen og sagde: Jeg vidste ikke, man kunne vælge.

  10. En russer og en amerikaner sidder ved en bar. De udveksler blikke og pludselig rejser amerikaneren sig op, smider en håndfuld mønter op i luften og skyder hul i dem alle. Herefter siger han: "Bill - Buffelo Bill".
    Russeren rejser sig fra baren og træder 3 skridt tilbage. smider bukserne og underbukserne og fremviser 4 tissemænd. Herefter siger han: "Bill - Tjerno Bill".