Turistchefen modtog vort brev men vidste ikke, hvad et WC var. Så han gik til den stedlige skolelærer, som han mente, var velbevandret i fremmedord. Men han kendte heller ikke den forkortelse. Pludselig gik der er lys op for skolelæreren, så han kom i tanke om, at der lå et dejligt kapel i området, som blev kaldt Wald Capel. Så det måtte være det, vi hentydede til.
Svarskrivelsen fik derfor følgende ordlyd:
Som svar på Deres skrivelse kan jeg meddele Dem følgende: WC er beliggende otte km. fra Deres hotel i en meget smuk fyrreskov. Der går bus derned hver time. Der er åbent fra kl. 10 til kl. 17, og klokken ringer ved indgangen. WC er meget besøgt, og jeg kan fortælle Dem, at om sommeren er der mange, som tager deres madpakker med derned og tilbringer hele dagen der, hvor de nyder den dejlige natur og de forskellige synsindtryk. Det anbefales at komme i god tid, da der kun er 84 siddepladser, ja med lidt god vilje kan der godt være 90, og desuden er der rigeligt med ståpladser. Om tirsdagen er det hele særligt stemningsfuldt. Da foregår det nemlig med orgelledsagelse, og jeg må ikke undlade at nævne, at akustikken er så fin, at selv den mindste lyd kan høres. Det er med beklagelse, at jeg betror Dem, at jeg ikke selv har været der de sidste otte måneder, hvilket smerter mig meget.
Der er ca. 2 milliarder børn (personer under 18) på jorden. Imidlertid
skal julemanden ikke besøge muslimer, hinduer, jøder eller buddhister,
hvilket reducerer antallet til 15 % eller 378 millioner. Med et
verdensgennemsnit på 3.5 børn pr. husstand er der altså 108 millioner
husstande at besøge, idet vi antager, at der er mindst et artigt barn i
hver husstand. Julemanden har, pga. jordens forskellige tidszoner og
rotation, ca. 31 timer at klare sit arbejde i, idet vi antager, at han
rejser fra øst mod vest, hvilket ville være logisk at gøre. Det svarer
altså til, at han besøger 967,7 husstande pr. sekund. Det vil altså sige,
at for hver kristne husholdning med et artigt barn har julemanden ca. 1/1000
sekund til at parkere slæden, springe ud og hoppe ned gennem skorstenen,
fylde sokkerne, der hænger på kaminen, anbringe de resterende gaver under
træet, spise det slik der er lagt frem til ham, kravle op igen gennem
skorstenen, hoppe op i slæden og fortsatte til det næste hus. Idet vi
antager, at alle husstande, som skal besøges, er jævnt fordelt (det ved vi
selvfølgelig, at de ikke er, men vi vil antage det til brug for
beregningerne), er der ca. 1 km. mellem hvert hus i gennemsnit. Det giver en
samlet rejse på ca. 100 millioner km, idet toiletbesøg og pauser
fraregnes. Det vil sige, at Julemandens slæde flyver ca. 1000 km i sekundet
eller 3000 gange lydens hastighed. Til sammenligning kan navnes, at det
hurtigste menneskeskabte fartøj nogensinde, rumsonden Ulysses, flyver ca.
50 km i sekundet. I øvrigt kan et konventionelt rensdyr max. løbe ca. 30
km i timen. Nyttelasten i slæden er et andet interessant aspekt. Idet vi
antager, at hvert barn minimum får et lego-sæt af mellemstørrelse (1 kg),
skal slæden medtage over 500000 tons, julemanden selv ikke medregnet. På
land kan et normalt rensdyr max. trække ca. 200 kg. Selv hvis vi antager,
at de specielle flyvende rensdyr kan trække 10 gange denne vægt, kan
opgaven ikke klares med 8 eller 9 - julemanden ville have brug for 360000
rensdyr. Dette vil, sammen med gaverne bringe slædens samlede vagt op på
ca. 600.000 tons. 600.000 tons, som flyver med 1000 km i sekundet skaber en
enorm luftmodstand. Dette ville opvarme rensdyrene på samme måde som en
meteor, der kommer ind i jordens atmosfære. De to fører-rensdyr ville hver
absorbere en energi på 14.300 trilliarder joule pr. sekund, eller 14.300
trilliarder watt. De ville simpelthen flamme op øjeblikkeligt, og
rensdyrene bagved ville blive udsat for overlydsbrag og derefter selv flamme
op. Den samlede rensdyrflok ville vare brændt af i løbet af 4,26
tusindedel af et sekund, dvs. ca. når julemanden er nået til det femte
hus. Men det kan i øvrigt være lige meget, for idet julemandens slæde
accelererer fra 0 til 1000 km/s på 1/1000 sekund, vil alle i slæden blive
udsat for en kraft 17.500 gange stærkere end tyngdekraften. En julemand på
150 kg. (vægten skønnet ud fra eksisterende
billedmateriale) ville blive naglet til bagenden af slæden svarende til en
vægt på ca. 3 millioner kg, hvilket øjeblikkeligt ville knuse hvert et
ben i hans krop og forvandle ham til splat. Konklusionen er derfor, at hvis
julemanden nogensinde har eksisteret, er han død nu.