1. En amerikaner, en tysker og en dansker sad i venteværelset på fødestuen på et hospital. Først kom der en jordemoder ud og henvendte sig til amerikaneren: "Du fik én søn"! Amerikaneren jublede og sagde: "Jeg fik også én bøf til middag i dag". Derefter gik han ind til sin kone. Lidt efter kom der en ud og sagde til tyskeren: "Du har fået tvillinger". Så sagde han: "Jeg fik også to bøffer til middag i dag". Danskeren skreg og alle kiggede på ham og spurgte hvad der var i vejen. Så sagde han: "Amerikaneren fik én bøf til middag og én søn... tyskeren fik to bøffer og tvillinger... til middag fik jeg MILLIONBØF"!

  2. Sognepræsten var inde hos købmanden for at købe et stykke håndsæbe til syv kroner og betalte med lutter 25-ører og 50-ører.
    - "Nå, præsten har nok tømt kirkebøssen!", bemærkede købmanden vittigt.
    - "Kan De kende Deres bidrag?", svarede præsten.

  3. "Nu har jeg fundet et nyt middel mod søvnløshed.
    Jeg er begyndt at tælle flagermus i stedet for får."
    "Hvor langt skal du så tælle før det virker?"
    "Jeg tæller til fire eller fem, og så er jeg faldet jeg i søvn!"
    "Er det virkelig nok?"
    "Nåh ja, sommetider bliver den halv seks!"

  4. Uddrag fra mandens dagbog:

    "Jeg er en eksemplarisk mand.
    Jeg ryger ikke, drikker ikke og går aldrig på natklub.
    Jeg er tro mod min kone og flirter ikke med andre kvinder.
    Jeg går tidligt i seng og står tidligt op.
    Jeg arbejder otte timer om dagen og motionerer hver dag.

    Men alt dette skal laves om, så snart jeg kommer ud af fængslet..."


  5. Mand: "Svend er en af mine gamle venner. Har er ligesom familie for mig!"
    Kvinde: "Ser du ham så rigtigt tit?"
    Mand: "Ja, hvert halve år - ligesom resten af min familie..."

  6. En mand kommer kørende, da det pludselig blitzer. Hov, tænker han, jeg kørte da kun 50 ?? Han vender bilen og kører forbi med 45 Km/t. Det blitzer. Hmm, den må da være i stykker, tænker han. Han vender bilen og kører igen forbi, denne gang med 15 km/t. Det blitzer. Han griner højt af politiet og kører hjem.

    Et par dage senere modtager han tre bøder, alle tre for at køre uden sele.


  7. - "Hvordan gik festen i går, søde Grethe?"
    - "Ih, den var noget så kedelig! Min bordherre gabte ustandselig."
    - "Tror du ikke bare, han prøvede at få et ord indført?"

  8. En katolsk præst sad i sin sorte kappe bagerst i en bus på en indkøbstur til Tyskland. Der sad 2 pensionister (damer) ved siden af ham, der havde købt for meget af de våde varer.
    De spurgte præsten: - Kan De ikke hjælpe os?
    Præsten: - Sæt det under min kappe mellem benene!
    Da tolderen kom og gik bussen igennem, spurgte han præsten om han havde noget at fortolde.
    Præsten: - Mit hoved og mit hjerte tilhører Paven, min krop er min egen, og hvad jeg har mellem benene er damernes.

  9. Man hører så ofte om miljøaktivister som smider rød maling på damer som går i pels.
    Hvorfor smider disse miljøaktivister ikke rød maling på HA'ere som går i kohud?

  10. To veninder mødtes på gaden, og den ene sagde:
    - Hvor har du været, jeg har ikke set dig i flere dage?
    - Jeg har været lidt indelukket.
    - Hvad mener du?
    - Jeg sagde, bare til min mand, at kvinder har det ligesom vin. Vi bliver bedre og bedre med alderen.
    - Og... så?
    - Så, låste han mig inde i kælderen!